Partnerjob
Det kan være en udfordring at finde arbejde til begge to i et par. Navnligt hvis det geografisk skal være i samme område og tidsmæssigt i den samme periode.
Som tilflytter kan det desuden være en udfordring at være jobsøgende i et område, hvor man ikke har kendskab til virksomhederne og ikke har et eksisterende netværk.
Esbjerg Kommunes Tilflytterservice tilbyder derfor personlig sparring til partnere. Processen sker i tæt samarbejde med Business Esbjerg, og de kan bidrage med et stort kendskab til lokale virksomheder og det lokale arbejdsmarked.
Ledige jobs i Esbjerg
Vi har samlet et let og overskueligt overblik over Ledige jobs i Esbjerg. Her har du mulighed for at se, hvad der er af muligheder lige nu. Listen bliver opdateret dagligt, og du kan finde jobs fra alle brancher.
Kan du ikke lige finde det rigtige job, så tøv ikke med at gå andre veje. I Business Esbjerg har vi et bredt kendskab til de lokale virksomheder, så vi kan kun anbefale, at du uploader dit CV. Som en del af partnerjob ordningen formidler vi dit CV videre til vores samarbejdsvirksomheder. Se nedenfor hvordan, du gør.
Send dit CV til os
Vi formidler dit CV videre til en lang række af vores samarbejdsvirksomheder i Esbjerg kommune. Vi har desuden et HR-netværk med ca. 100 HR-medarbejdere fra virksomheder i Esbjerg kommune, der også har adgang til CV-databasen.