1. Arrangementer

Nytårskur 2024

Tors. 18. januar 2024
kl. 15.30 - 18.30

Musikhuset Esbjerg
Havnegade 18, 6700 Esbjerg

Vil du vide mere?:

Mai-Britt Iversen

Netværks- og eventansvarlig

Kontakt Mai-Britt

Pris

  1. Medlem af Business Esbjerg

    Gratis

  2. Inviteret af Business Esbjerg

    Gratis

  3. Vil gerne være medlem af Business Esbjerg

    Gratis

Vi inviterer medlemmer til vores Nytårskur for 28. gang, og forbereder dig allerede nu på endnu et storslået og festligt arrangement.

Business Esbjergs store Nytårskur er blevet en stærk tradition med taler, uddeling af priser og hyggeligt samvær.

Vi gentager sidste år og gennemfører det officielle program med taler og uddeling af priser i den store koncertsal.
Herefter fortsætter festlighederne i hovedfoyeren, hvor der vil være rig mulighed for at hygge med erhvervskolleger og ønske godt nytår.

Program

  • 15.30 – 16.00 Dørene åbnes, registrering
  • 16.00 – 16.45 Taler og prisoverrækkelser i koncertsalen
  • 16.45 – 18.30 Netværk og lidt let at spise i hovedfoyeren

Vigtigt i forbindelse med tilmelding, afbud og udeblivelse

Når du har tilmeldt dig modtager du en bekræftelsesmail ellers er din tilmelding ikke gået korrekt igennem.
Tilmelding via denne side senest d. 11. januar.
Afbud skal ske inden kl. 12.00 dagen før til Sarah Slot Sørensen sas@businessesbjerg.com
I tilfælde af udeblivelse til nytårskuren uden forudgående afbud, opkræver vi et gebyr på 500 kr. pr. deltager.

Business Esbjergs Erhvervspris

Som vanligt uddeler vi Business Esbjergs Erhvervspris til en person, en virksomhed eller en institution, som gennem sit virke har ydet en særlig indsats for at fremme vækst og udvikling i Esbjerg kommune.

Årets Nye Erhvervsnavn

Vi uddeler igen i år prisen, Årets nye Erhvervsnavn. Prisen uddeles til en talentfuld leder, iværksætter eller virksomhed, som har udvist potentiale udover det sædvanlige, og som har mulighed for at føre det vidt. Modtageren af prisen har samtidig ydet en særlig indsats, der har gjort en forskel for medarbejdere, virksomhed eller omverden.

Tre kandidater præsenteres på aftenen og publikum stemmer om, hvem der skal vinde prisen. De tre nominerede til Årets nye erhvervsnavn 2023 er:

Steffan stiftede Cafeu i 2009 med en vision om at gøre det enkelt at servere god kaffe på danske arbejdspladser.

Cafeu startede med 30 lokale erhvervskunder – primært frisørsaloner. I dag er de landsdækkende og har 1.600 større erhvervskunder.

De arbejder hver dag for at levere innovative, bæredygtige og velsmagende kaffeløsninger til danske virksomheder.

Ronnie startede virksomheden Foodtruckers i 2018, hvor han begyndte med at sætte brugte Food Trucks i stand og leje dem ud.

I dag har de egenproduktion af trucks, og er etableret som det største brand indenfor food trucks i Danmark.

Foodtruckers kan skræddersy deres produkter præcis til kundernes behov. Uanset om det er en barber, et cykelhold eller en kok.

Maja er indehaver og stifter af webshoppen Surisuri, der forhandler koreanske hudplejeprodukter.

Hun startede virksomheden tilbage i 2017 på datterens lille børneværelse.

De er i dag flyttet til større lokaler for 4. gang, for at få plads til et stadig større lager og de 10 ansatte hun har i virksomheden.

Målgruppe

Vi inviterer vores medlemmer til Nytårskur.
Målgruppen er den øverste organisatoriske ledelse som arbejder i virksomheden.
Der kan tilmeldes to personer pr. virksomhed
Deadline 11. marts.

Vi har plads til 1.000 i Musikhusets Koncertsal og foyer. Tilmeldingen lukker så snart dette tal nås.

Tors. 18. januar 2024
kl. 15.30 - 18.30

Musikhuset Esbjerg
Havnegade 18, 6700 Esbjerg