Esbjerg Sygehus har hjemme på tre adresser, henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Brørup. Sygehuset behandler patienter indenfor næsten alle specialer, såvel medicinske som kirurgiske.
Standplads
Find Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital på standplads 52
Sygehuset har 370 sengepladser og omkring 3.000 ansatte. Årligt er der ca. 33.000 indlæggelser og omkring 390.000 ambulante besøg. Vi uddanner også et stort antal unge hvert år – det gælder blandt andet sygeplejersker, læger, radiografer, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, fysio- og ergoteapeuter og lægesekretærer. Sygehus Esbjerg og Grindsted har høje ambitioner og ønsker at være blandt landets allerbedste. Med etablering af kandidatuddannelsen i medicin i 2022, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.
Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter faglig kvalitet, udvikling og forskning højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne sammenhængende patientforløb og en god oplevelse i mødet med sygehuset.