1. For jobsøgende
  2. Jobmuligheder i offshorebranchen

Typer af jobs i offshorebranchen

Der er mange jobmuligheder i offshorebranchen uanset om du har en baggrund som ufaglært, faglært eller har en videregående uddannelse.

Vil du vide mere?

Lillian Pedersen

Konsulent

Kontakt Lillian

Opgaverne i offshorebranchen er meget forskellige, og kan variere afhængig af virksomhed, projekt og din baggrund.

  • Muligheder for job offshore for faglærte (erhvervsuddannede)
  • Muligheder for job offshore for ufaglærte
  • Muligheder for job offshore for folk med videregående uddannelse

Fælles for alle faggrupper er dog at du skal kvalificere dig til offshorebranchen ved at tage de obligatoriske sikkerhedskurser:

Har du brug for hjælp?

EnergiTeamet sidder klar til at hjælpe dig videre.

Kontakt dem på:

Job offshore for faglærte

En uddannelse som faglært håndværker er et godt afsæt til et job offshore. Opgaverne er meget forskellige og kan variere afhængig af virksomhed og projekt.

Er du smed, elektriker, mekaniker eller uddannet inden for et andet håndværk, kan du kvalificere dig til offshorebranchen ved at tage de obligatoriske sikkerhedskurser.

Med de høje kvalitetskrav i olie- og gasindustrien er der eksempelvis brug for smede, der kan svejse med stor præcision og sans for detaljer. Der er også brug for smede, der ved siden af deres håndværk kan klatre med reb på ydersiden af olieplatforme og havvindmøller for at foretage reparationer.

Sikkerhedskurser

Der er ligeledes efterspørgsel efter elektrikere, der kan finde og udbedre fejl i eksempelvis vindmøller, samt mekanikere der kan sikre driften af det mekaniske udstyr på både olieplatforme og havvindmøller.

Stilladsbygning er et stort område på de store energianlæg på havet. Her kan en uddannelse som tømrer være den rette vej til at blive stilladsbygger eller stilladsarbejder.

Mulighederne er mange, hvis du er fleksibel og parat til at lære noget nyt. Du kan med kurser bygge oven på din faglige uddannelse, specialisere dig og få et nyt, spændende arbejdsliv i offshorebranchen. Se mulighederne for job offshore med de enkelte faglærte uddannelser herunder.

Bygningsmaler

Elektriker

Kok / Køkkenchef

Lagerassistent

Medic (sygeplejerske)

Mekaniker

Servicemontør

Shipping

Skibsmontør

Smed (svejser)

Teknisk designer/ Design assistent

Teknisk Isolatør

Uddannelse og adgangskrav

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du altid have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.

Er du allerede erhvervsfaglig uddannet?

Du kan kvalificere dig til er job offshore ved at tage det obligatoriske sikkerhedskursus.

Uddannelses Guiden

Læs mere om dine muligheder for at tage en erhvervsuddannelse.

Se mere her

Job offshore for ufaglærte

Er du ufaglært, og er du indstillet på at prøve noget nyt, så er der mange muligheder for et job offshore.

Både inden for olie/gas og offshore-vind er der brug for medarbejdere til forefaldende arbejde. Det kan fx være hjælp ved læsning og losning, kranarbejde på olieplatforme, overfladebehandling, stilladsbygning, boltespænding i vindmøller og meget andet.

Har du arbejdet på land som ufaglært håndværker – smed, mekaniker, maler, tømrer eller andet håndværk – kan du tage opkvalificeringskurser, så du kan udføre arbejdsopgaver på olieplatforme og i vindmølleparker. Det er ikke et krav, at du har erfaring som håndværker, men det er vigtig at du har hænderne skruet godt på.

I offshorebranchen er der også en række andre funktioner, der kan besættes af ufaglærte. Du kan bl.a. blive køkkenassistent eller steward/stewardesse. Her vil du få mange af de samme opgaver som ved et lignende job på land, men det er en fordel at du har erfaring inden for branchen og relevante hygiejne certifikater.

Se mere om mulighederne for et job offshore herunder.

 

Køkkenassistent

Overfladebehandler

Rigger

Rope Access (erhvervsklatrer)

Roustabout

ROV (robot controller)

Steward/ stewardesse (rengøring)

Stilladsbygger

Svejser

Vingereparatør (Blade B)

Job offshore for dig med en videregående uddannelse

Der findes mange muligheder for at få et godt afsæt til offshorebranchen med en videregående uddannelse.

Professionsbachelorer som maskinmestre og teknisk managers offshore meget eftertragtede blandt offshore virksomheder. Den både praktiske og teoretiske tilgang til opgaverne gør dem velegnede i mange funktioner.

Du kan både arbejde offshore på produktionsplatforme eller i forbindelse med havvindmølleparker. Der er også mange stillinger på land inden for ledelse, planlægning, produktudvikling og meget andet.

Videregående uddannelser i Esbjerg

I Esbjerg kan du tage en videregående uddannelse på en af byens seks videregående uddannelsesinstitutioner.

Education Esbjerg

Derudover er der mange ingeniører i offshorebranchen, og hvis du planlægger eller har en ingeniøruddannelse er der gode muligheder for at rette den mod offshorebranchen. Du kan f.eks. arbejde med udvikling af nye vinger til havvindmøller, projektledelse på olie- og gasplatforme eller sikring af vitale elektriske systemer så de er driftssikre og lette at vedligeholde.

Fælles for stillingerne for kandidater med en videregående uddannelse er, at de foregår i et internationalt miljø med udfordrende tekniske opgaver og rige muligheder for at arbejde i udlandet.

Herunder kan du se nogle af de videregående uddannelser, der giver dig gode muligheder for en karriere og et job offshore.

Ingeniør

Driftsteknolog Offshore

El-Installatør

Geolog/geofysiker

Maskinmester

Risk and safety manager

Teknisk Manager Offshore

Lyst til at vide mere?

Vi har samlet relevant information om arbejde og jobmuligheder i offshorebranchen, som du kan se nærmere på. Her kan du blandt andet læse om obligatoriske sikkerhedskurser og ledige jobs i offshorebranchen.

Anbefalinger til dig

SLB

Job

Et stærkere iværksættermiljø

Erhverv

Esbjerg som digitalt knudepunkt

Erhverv