Det har aldrig været nemmere for virksomheder at investere i Esbjerg

Erhverv 12. marts 2023

Invest in Esbjerg og Esbjerg Kommunes fælles 'Task Force' gør det muligt at arbejde hurtig og effektivt når vigtige sager lander på bordet. Foto: Christer Holte.

Redaktør:

Uffe Lundgaard

Chef for erhverv & invest

Kontakt Uffe

Ifølge Cambridge Dictionary betegner 'task force' en gruppe, der skal opnå et militært mål – eller en gruppe mennesker, der bringes sammen for at udføre et bestemt job. Det sidste er en rammende beskrivelse for den fælles task force hos Invest in Esbjerg og Esbjerg Kommune, og den rummer også elementer af at ramme præcist på nogle skarpe mål: Hurtig, effektiv og agil indsats.

“Vores tanker om en Task Force blev for alvor udmøntet, da vi havde en vigtig sag for nogle år siden med salget af en stor datacentergrund til Meta. Her var der behov for at få nogle ting kørt hurtigt igennem systemet for at få sitet gjort klart,” forklarer Allan Leiberg, miljø- og sekretariatschef i Teknik & Miljø hos Esbjerg Kommune.

“I behandlingen af den sag blev vi enige om, at det var en god idé at nedsætte en effektiv styregruppe. Siden har vi udviklet videre på ideen, så vi nu nedsætter en skræddersyet Task Force til de sager, hvor der er behov for det.”

I behandlingen af den sag blev vi enige om, at det var en god idé at nedsætte en effektiv styregruppe. Siden har vi udviklet videre på ideen, så vi nu nedsætter en skræddersyet Task Force til de sager, hvor der er behov for det.

Allan Leiberg

Miljø- og sekretariatschef i Teknik & Miljø hos Esbjerg Kommune.

Som udgangspunkt gælder det for sager, der kræver en selvstændig miljøgodkendelse og  lokalplan eller på anden måde er særligt kompleks. I disse tilfælde sammensættes en Task Force med de medarbejdere og kompetencer, der er relevante for netop denne sag. Rent praktisk er det typisk en medarbejder i Arealudvikling under Teknik & Miljø, der udpeges til projektleder og har ansvaret for at samle relevant materiale samt indkalde ressourcer og mødedeltagere i Task Force.

“Vi er gået væk fra, at alle mødes, så nu møder deltagere ind efter behov. Og det unikke ved Task Force-arbejdet er at samle alle relevante kompetencer til det samme møde, så vi kan få flest mulige svar og beslutninger på bordet med det samme,” uddyber Allan Leiberg.

Han har selv en mangeårig baggrund i shippingbranchen og energisektoren, inden han kom til Esbjerg Kommune i 2022. Det giver ham en bedre forståelse for vilkårene og kulturen i det private erhvervsliv.

“Jeg tror også, at vi her i kommunen har fået en stærkere forståelse for de her projekter i den indledende fase og en bedre fornemmelse for den forretningsudvikling, de gennemgår,” funderer Allan Leiberg.

Den kommunale chef peger desuden på, at den mere effektive Task Force tilgang også stiller højere krav den anden vej – til de interesserede investorer.

“En af fordelene ved vores setup er, at vi kan køre nogle parallelle processer, hvor man tidligere har kørt det meget lineært. Det er en risiko, vi tager på os, for man kan jo godt risikere, at det ene spor bliver bremset, mens vi er nået langt med de andre,” påpeger Allan Leiberg.

“Derfor stiller vi også krav til kunden og kundens rådgivere. Så vi oplever nogle gange, at det faktisk er os, der presser på for at komme videre. Her er vores holdning klar: Nu sætter vi ressourcer af til et hurtigkørende tog – så skal I også selv være parate!”

Det er altså en central del af ideen bag Task Force at møde kunderne på deres egen banehalvdel. Både i tempo, tænkning og tilgang – f.eks. når et projekt kræver stramme deadlines.

“Når vi møder nogen første gang, fortæller vi altid vedkommende, at vores fornemste opgave er at gøre det nemt for dig at investere i Esbjerg. Vi hjælper med alle de lokale forhold. ”

Mikael Kirk Simonsen

Erhvervskonsulent med ansvar for datacentre hos Invest in Esbjerg.

“Vi laver en tidsplan og regner baglæns – så kan kunden også se, hvornår de selv skal levere hvad. Det giver en god respekt, at vi møder dem på den måde i stedet for bare at sige: ‘Vi kigger på det’.

Med den tilgang matcher vi også det sprog, de er vant til i andre sammenhænge. Der er en klarhed og en forventning på begge sider af bordet,” understreger Uffe Lundgaard.

“Når vi møder nogen første gang, fortæller vi altid vedkommende, at vores fornemste opgave er at gøre det nemt for dig at investere i Esbjerg. Vi hjælper med alle de lokale forhold – og hvis du synes, noget er svært og uoverskueligt, så bare tag fat i os,” lyder meldingen fra Mikal Kirk Simonsen.

Med den tilgang matcher vi også det sprog, de er vant til i andre sammenhænge. Der er en klarhed og en forventning på begge sider af bordet.

Uffe Lundgaard

Chef for investering og internationale relationer hos Invest in Esbjerg

Esbjergs kvaliteter som digitalt hub for hele Nordeuropa er et strategisk indsatsområde, som får megen opmærksomhed. Både internt hos Invest in Esbjerg og hos investorerne, som for alvor har fået øje på mulighederne i området med stærke, internationale fiberforbindelser og stabil forsyning af grøn strøm. Datacentersager er derfor et område, der ofte kalder på Task Force.

“Vi får henvendelserne ad forskellige veje – det kan være via Invest in Denmark eller det netværk, vi selv har opbygget efterhånden. Kommunen har også opsamlet meget erfaring på området, og vi har på forhånd som regel en god fornemmelse af, hvilke informationer der efterspørges,” siger Mikael Kirk Simonsen, erhvervskonsulent med ansvar for datacentre hos Invest in Esbjerg.

“På den måde kan vi hurtigt komme videre til en dybere snak, og alt efter sagens karakter beslutter vi så, om der skal nedsættes en Task Force til den konkrete opgave.”