1. Arrangementer

Fremtidens Forsvar i Sydvestjylland

Tors. 25. januar 2024
kl. 16.30 - 19.30

Oksbøl Kaserne
Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl

Torsdag den 25. januar kan du komme med til et arrangement om fremtidens forsvar i Sydvestjylland på Oksbøl Kaserne. Det foregår fra kl. 16.30 - 19.30.

Vil du vide mere?:

Per Olesen

Erhvervskonsulent

Kontakt Per

Pris

  1. Alle deltagere

    Gratis

Sydvestjylland er med NATO-havn, lufthavn og militær infrastruktur i form af kaserner samt landets største skyde- og øvelsesområde helt centralt placeret i den nye forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsorden.

Sammen med InterForce Region Syddanmark og ProVarde inviterer vi til et oplæg og drøftelse af, hvad Sydvestjyllands centrale placering for værtsnationsstøtte – også kaldet Host Nation Support – kan betyde for områdets virksomheder samt kommunale og statslige aktører.

Målet med værtsnationsstøtte er, at Danmark med kort varsel kan understøtte allierede styrker med dansk civil- og militærhjælp under styrkernes transit eller ophold i Danmark.

Oberst Jens Riis-Vestergaard fra Forsvarskommandoen vil med fokus på Sydvestjylland beskrive og belyse vigtigheden af værtsnationsstøtte i den nye forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsorden og herudover vil oberst Michael Villumsen fra Oksbøl Kaserne give sit bud på fremtiden for dansk forsvar i Sydvestjylland.

Endeligt vil formanden for InterForce Region Syddanmark, direktør Jens Østergaard orientere om baggrunden og formålet med InterForce.

Program

  1. 16:30 - 17:00 Ankomst og kaffe
  2. 17:00 - 18:30 Oplæg ved oberst Jens Riis-Vestergaard og oberst Michael Villumsen
  3. 18:30 - 18:45 Pause
  4. 18:45 - 19:00 Orientering om InterForce ved direktør Jens Østergaard
  5. 19:00 - 19:30 Let anretning og networking

Moderator

Oberst (pens.) Torben Dixen Møller

Tors. 25. januar 2024
kl. 16.30 - 19.30

Oksbøl Kaserne
Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl