Fokus på mødet er uddannelse og erhvervslivets vilkår. Det sydvestjyske erhvervsliv ligger i front og har stærke positioner blandt andet på det grønne område, men har samtidig udfordringer med at tiltrække tilstrækkelig kvalificerede medarbejdere. Sydvestjylland er det område i Danmark, hvor vi uddanner færrest dimittender i forhold til arbejdsmarkedets behov. Samtidig er spørgsmålet, om vores uddannelser er gode nok. Der er lav trivsel blandt mange studerende, og mange nyuddannede føler sig ikke godt nok klædt på til det første job. Det og andre udfordringer vil vi sætte til debat.
Hør de lokale erhvervsledere, ledere fra uddannelsesinstitutioner og studerende beskrive udfordringerne, og hør hvad de lokalt opstillede kandidater vil gøre for at løse dem.
Følgende kandidater medvirker:
- Anders Kronborg, Socialdemokratiet
- Niels Flemming Hansen, Konservative Folkeparti
- Rikke Tangaa, Venstre
- Henrik Dahl, Liberal Alliance
- Henrik Frandsen, Moderaterne
- Marianne Mørk Mathisen, Nye Borgerlige
- Anne Marie Geisler, Radikale Venstre
- David Dam Jensen, Socialistisk Folkeparti
- Lene Baggesø, Dansk Folkeparti
- Sarah Nørris, Enhedslisten
Bemærk, der er et begrænset antal billetter, først til mølle.
OBS: Gratis parkering på Museumspladsen.
Program:
- 17:30 - 18:00 Registrering, vi serverer et glas vin, vand el. øl og en let snack
- 18:00 - 18:05 Velkomst ved Business Esbjerg
- 18:05 - 19:30 Politikerdebat styres af direktør Karsten Rieder, Business Esbjerg
- 19:30 Tak for i dag