Vi inviterer medlemmer og samarbejdspartnere til vores Nytårskur for 26. gang, og forbereder dig allerede nu på endnu et storslået og festligt arrangement.
Sidste år var vi nødsaget til at aflyse pga. Covid 19.
I år vender vi stærkt tilbage med Business Esbjergs store Nytårskur, som er blevet en stærk tradition med taler, uddeling af priser og hyggeligt samvær.
Nytårskuren finder sted tirsdag den 8. marts i Musikhuset Esbjerg
Program
- 15.30 – 16.00 Dørene åbnes, registrering
- 16.00 – 19:00 Nytårskur
Business Esbjergs Erhvervspris
Som vanligt uddeler vi Business Esbjergs Erhvervspris til en person, en virksomhed eller en institution, som gennem sit virke har ydet en særlig indsats for at fremme vækst og udvikling i Esbjerg kommune.
Årets Nye Erhvervsnavn
Vi gentager det nye tiltag fra 2020 og uddeler igen i år prisen, Årets nye Erhvervsnavn. Prisen uddeles til en talentfuld leder, iværksætter eller virksomhed, som har udvist potentiale udover det sædvanlige, og som har mulighed for at føre det vidt. Modtageren af prisen har samtidig ydet en særlig indsats, der har gjort en forskel for medarbejdere, virksomhed eller omverden. Tre kandidater præsenteres på aftenen og publikum stemmer om, hvem der skal vinde prisen.
No show fee
I tilfælde af udeblivelse til den fysiske del af nytårskuren uden forudgående afbud, opkræver vi et gebyr på 500 kr. pr. deltager.
Senest tilmelding
Tilmelding via denne side senest d. 1. marts
Afbud
Afbud skal ske inden kl. 12.00 dagen før til Mai-Britt Iversen mai@businessesbjerg.com
Målgruppe
Vi inviterer vores medlemmer og samarbejdspartnere til Nytårskur.
Målgruppen er særligt inviterede og den øverste organisatoriske ledelse i vores medlemsvirksomheder.
Vi har plads til 1.200 i musikhusets foyer, og tilmeldingen lukker så snart dette tal nås.