Det arbejder vi for:
- At Esbjerg inden for få år er et af de vigtigste knudepunkter i Nordeuropas digitale infrastruktur.
- At Esbjerg bliver det naturlige valg for IT-virksomheder, udviklingscentre og fremtidens studerende.
- At tiltrække udenlandske hyperscale og co-location datacentre og internet exchangemiljøer.
- At skabe en stærk IT-klynge.
Verdens datamængder vokser med eksplosiv hast og vi ser ind i en fremtid hvor investeringerne i datacentre vil vokse markant.
De nye fiberkabler betyder, at vi i de kommende år vil se både iværksættere og nye typer af virksomheder søge mod Esbjerg-området – mens de eksisterende virksomheder får helt nye muligheder for at udvikle deres forretningsområder.
Esbjerg skal være stedet, hvor alle aktører, der skal aflevere data, møder de aktører, der skal modtage data. Det gælder ikke kun IT-firmaer, spiludviklere og cloud-firmaer: Alle, der har brug for en stærk digital infrastruktur og/eller at have data i skyen, vil have gavn af at ligge tæt på et internetknudepunkt, som sikrer den bedste og mest optimale forbindelse.
Faktisk er mange af Esbjergs virksomheder, uanset type, allerede i fuld gang med at digitalisere deres forretning og finde deres ståsted i den nye virkelighed.
Vi understøtter virksomhederne i deres bestræbelser gennem henvisning til digitale programmer og puljer samt videndeling og fokus på de digitale virksomheder.
Indsatser:
- Vi samarbejder med Invest in Denmark om at tiltrække nye investeringer til Esbjerg.
- Vi arbejder for at tiltrække udenlandske hyperscale og co-lo datacentre og internet exchange miljøer.
- Vi profilerer og sælger Esbjerg som et vigtigt digitalt knudepunkt på relevante messer og besøg i ind og udland.
- Vi arbejder for at udbygge vores netværk i IT-branchen både nationalt og internationalt.
- Vi arbejder sammen med Energinet og N1 for at sikre at den nødvendige strømkapacitet er til rådighed for de kommende datacentre i vores område.
- Vi arbejder for at etablere en række innovative miljøer og fællesskaber på tværs af virksomhederne.
- Vi vil samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at tiltrække flere IT- og data-relaterede uddannelser til Esbjerg.
Et nyt erhvervseventyr
Vi tror på, at Esbjerg med sin hovedrolle i det nye digitale eventyr er på vej ind i en ny epoke, der kan flytte byen og erhvervslivet i en helt ny retning: Så vores styrkeposition på energiområdet kan suppleres med en tilsvarende styrkeposition i den digitale industri.