Vores vision er at blive Danmarks største fagforening med a-kasse for alle. Vi vil nå målsætningen ved at fortsætte vores arbejde med at sikre den størst mulige medlemstilfredshed, og ved at fastholde vores position som upolitisk og Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle.
Det er vigtigt for os at sikre den højst mulige medlemstilfredshed. Vi vil ikke bare være kendt som den billigste fagforening og a-kasse, men også som den bedste. Derfor er vi også i kontakt med vores medlemmer hver gang, de har fået en ydelse fra os eller har fået behandlet en sag. Vores erfaring er, at en konstant afstemning af forventninger med medlemmerne er afgørende for, at vi udvikler os som fagforening og a-kasse.
Et godt job på en tryg arbejdsplads
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder, fritvalgskonto på 2% – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.
Det Faglige Hus er en levende organisation, der er under konstant udvikling. I naturlig forlængelse heraf støtter og opmuntrer vi til personlig udvikling gennem faglig opkvalificering og udfordrende arbejdsopgaver
Vi holder udviklingssamtaler med hver enkelt medarbejder flere gange om året. Samtalerne har til formål at planlægge medarbejderens personlige udvikling
Vi har også fokus på ledernes personlige udvikling og gør en aktiv indsats for at sikre, at vi har de bedste ledere, der kan motivere og sprede arbejdsglæde.
Job hos Det Faglige Hus
Se de ledige stillinger hos Det Faglige Hus
Ledige stillinger