1. Inspirationsartikler

Guldagers guldalder: 700 år gammel landsby har fået sin anden ungdom

Familie og bolig

Guldager Kirkeby er med sine mere end 700 års historie en af de ældste landsbyer i Esbjerg Kommune, men det betyder dog langt fra, at byen og dens godt 1.000 indbyggere frister hensygnende tilværelse.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Et par kilometer nordvest for Esbjerg ligger en af kommunens ældste landsbyer, Guldager. Selvom byen har mere end 700 år på bagen, er den måske mere levende end nogensinde før. Her emmer af liv, aktivitet og fællesskab takket være bl.a. et rigt idræts- og foreningsliv og en international skole, som har været med til at tiltrække mange nye elever og tilflyttere.

Mindre end 10 kilometer fra Esbjerg midtby gemmer sig en lille landsbyperle, som byder på en skønsom blanding af nyt og gammelt, lokalt og internationalt – tæt på rekreative områder og skøn natur.

Guldager Kirkeby er med sine mere end 700 års historie en af de ældste landsbyer i Esbjerg Kommune, men det betyder dog langt fra, at byen og dens godt 1.000 indbyggere frister en hensygnende tilværelse.

Byen er tværtimod lidt af en solstrålehistorie, da den har oplevet en opblomstring med en masse ny aktivitet, som har skabt nyt liv og tiltrukket både børnefamilier og internationale tilflyttere.

”Med en velfungerende skole, gode fritidsmuligheder, en ny stor dagligvarebutik på vej og en stor diversitet blandt indbyggerne i forhold til både alder og baggrund, har vi et meget velfungerende lokalsamfund og fællesskab herude,” fortæller Henrik Backs, der er markedsdirektør og bosat i Guldager med sin kone og tre børn. Han flyttede til i 2006 og er siden blevet bestyrelsesformand for byens skole, Esbjerg International School.

Esbjerg International School flyttede i 2011 ind i den tidligere folkeskole i Guldager. I dag har man godt 300 danske og udenlandske elever.

Udviklingen i elevtallet har været så markant, at skolen de senere år er blevet udvidet med nye klasselokaler, et stort bibliotek og en ny sportshal, der rummer en fuld håndboldbane, og som også anvendes til skolens koncerter og sociale arrangementer.

Netop den internationale skole har været et af omdrejningspunkterne i Guldagers fine udvikling. Da den lokale folkeskole med godt 140 elever skulle lukke i 2011, var bekymringerne store blandt lokalbefolkningen, som frygtede for byens fremtid.

Heldigvis stod Esbjerg International School hurtigt klar til at overtage bygningerne, og siden indflytningen er skolen vokset fra godt 50 elever til de nuværende cirka 300 danske og udenlandske elever.

Faktisk har udviklingen været så markant, at skolen de senere år er blevet udvidet med nye klasselokaler, et stort bibliotek og en ny sportshal, der rummer en fuld håndboldbane, og som også anvendes til skolens koncerter og sociale arrangementer.

”Det er helt vildt, hvad der er sket. Vi flyttede ind i bygningerne i 2011 med 54 elever og med børnehaven ligger vi i dag stabilt på 300 elever. Vi står bestemt ikke stille og med hjælp fra fonde og virksomheder har vi brugt 40 mio. kr. på at udbygge skolen ad to omgange. Vi har både været begunstiget af en oliebranche og nogle store, internationale virksomheder i området med vokseværk, ligesom vi har haft mange dygtige folk på skolen, hvoraf mange har været med i alle de 10 år, der har gjort et godt stykke arbejde,” forklarer Henrik Backs.

Han tilføjer, at næste skridt er opførelsen af en ny børnehave på 500 m2, som efter planen står klar til at byde velkommen til 50 børn efter årsskiftet.

For første gang i mere end 30 år får Guldager sin egen dagligvarebutik, da ALDI vil opføre en butik på arealet mellem Tarphagevej og Guldager Skolevej ved siden af den internationale skole.

Nye kvarterer med nybyggede huse er kommet til og byen er vokset i sådan en grad, at Guldager i dag næsten er forbundet med Esbjergforstaden Sønderris mod øst.

Nybyggeri og dagligvarebutik på vej

På grund af skolen er Guldager blevet samlingspunkt for mange af Esbjergs internationale tilflyttere, ligesom det også er blevet populært blandt mange unge børnefamilier at slå sig ned i Guldager-området, hvorfor befolkningstallet i løbet af 2010’erne voksede med cirka 20 pct., så man rundede 1.000 indbyggere.

Nye kvarterer med nybyggede huse er kommet til og byen er vokset i sådan en grad, at den i dag næsten er forbundet med Esbjergforstaden Sønderris mod øst.

På trods af vækst og udvikling har det lille bysamfund dog været uden sin egen dagligvarebutik siden 1989, hvor Brugsen lukkede sin forretning på Guldager Byvej. De lokale har derfor måtte køre til naboerne i Sønderris eller Hjerting for at handle.

Befolkningstilvæksten i Guldager har dog været så stor, at der igen er grundlag for en dagligvareforretning. Guldager får således for første gang i mere end 30 år sin egen dagligvarebutik, da ALDI vil opføre en butik på arealet mellem Tarphagevej og Guldager Skolevej ved siden af den internationale skole. Her er gravemaskiner og håndværkere allerede godt i gang, så de lokale inden længe ikke længere behøver at sætte sig ind i bilen og køre afsted for at handle de daglige fornødenheder.

Med adskillige fodboldbaner, to sportshaller, krocketbaner og strandhåndboldbaner er Guldager Idrætscenter det nordvestlige Esbjergs idrætscentrum.

Fodboldafdelingen i SGI tæller alene i omegnen af 500 medlemmer, hvilket gør det til en af Esbjergs største klubber. Derfor har fodboldklubben, hvis bedste hold i dag spiller i Jyllandsserien, også store ambitioner for fremtiden.

Det nordvestlige Esbjergs idrætscentrum

Et par hundrede meter syd for Guldager ligger det store idrætscenter, hvor Sædding-Guldager Idrætsforening (SGI), der i år kan fejre 50-års jubilæum, har til huse. Med adskillige fodboldbaner, to sportshaller, krocketbaner og strandhåndboldbaner er Guldager Idrætscenter det nordvestlige Esbjergs idrætscentrum.

Her har Lars Strandby som både spiller, frivillig og bestyrelsesmedlem i SGI Fodbold haft sin gang siden barnsben, hvorfor han om nogen kender SGI’s og Guldager Idrætscenters betydning for lokalområdet.

”Det er jo fantastisk for folk her i området at have sådan et stort idrætscenter lige i baghaven, hvor der er noget for alle, uanset alder og sportsgren. Vi har mange forskellige sportsgrene til alle aldersgrupper – lige fra idræt for ældre om formiddagen til bl.a. gymnastik, badminton, fodbold, svømning og håndbold for både børn og voksne,” fortæller Lars Strandby, som anslår at der hver dag er flere tusinde brugere, der kigger forbi idrætscentret.

Udover det store idrætscenter kan området også byde på mountainbike-baner, tennisanlæg, fitnesscenter og flere ridecentre i de naturskønne omgivelser, man finder lige udenfor bygrænsen.

Mindre end 10 kilometer fra Esbjerg midtby gemmer sig en lille landsbyperle, som byder på en skønsom blanding af nyt og gammelt, lokalt og internationalt – tæt på rekreative områder og skøn natur.

Udover det store idrætscenter kan området også byde på mountainbike-baner, tennisanlæg, fitnesscenter og flere ridecentre i de naturskønne omgivelser, man finder lige udenfor bygrænsen.

Store ambitioner og stolte traditioner

Fodboldafdelingen i SGI tæller alene i omegnen af 500 medlemmer, hvilket gør det til en af Esbjergs største klubber. Derfor har fodboldklubben, hvis bedste hold i dag spiller i Jyllandsserien, også store ambitioner for fremtiden.

”Vi vil gerne op i rækkerne og drømmer om divisionsbold herude. Vi synes, at der er grobund for, at Esbjerg har et hold mere på et højt niveau, både på senior- og ungdomssiden. De næstbedste spillere mangler lidt et ordentligt tilbud, hvis det ikke lige lykkes i første forsøg på det højeste plan inde i EfB. Så vi forsøger at samle en masse dygtige spillere og skabe et godt miljø herude. Forhåbentlig kan vi på den måde være med til at sætte Guldager endnu mere på landkortet,” lyder ambitionen fra SGI og bestyrelsesmedlem Lars Strandby, som understøtter klubbens ambitioner ved at fortælle, at holdet tidligere er kommet langt i pokalturneringen, hvor man har spillet lige op med 2. divisionshold og slået hold fra Danmarksserien.

Han fortæller med stolthed i stemmen, at klubben har stolte fodboldtraditioner og som en af de få serieklubber herhjemme kan prale af, at man igennem årene har opfostret ikke færre end fire VM-spillere i skikkelse af landsholdsaktuelle Martin Braithwaite, Allan Nielsen og Michael Schjønberg fra VM-holdet i 1998 samt Jens Jørn Bertelsen, der var med på dynamitholdet i 1986.

Han tilføjer, at man bl.a. har inviteret de fire spillere samt alle andre med et SGI-hjerte til klubbens fejring af 50-års jubilæum, som løber af stablen den 28. august med en masse aktivitet og festivitas.