1. Inspirationsartikler

Ribemuseum vækker heksen til live

Kultur og fritid

Folk tror ofte, at Maria, tv, Lulu, i midten, og Louise, th, selv må være hekse. Men de er altså ”bare” tre historikere. Maria og Louise har dog speciale i trolddomshistorie. Foto: Morten Fog.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Du bliver ikke bare klogere, du bliver også berørt, når du besøger Ribes heksemuseum, der udfolder den barske fortælling om heksejagten i 15- og 1600-tallets Danmark. Bag HEX! står særligt tre seje kvinder, der alle er enige om, at museet hører til i byen, hvor historiens vingesus mærkes overalt i de brostensbelagte gader.

I et gammelt bindingsværkshus midt i Ribes historiske gader ligger HEX! Museum of Witch Hunt, der fortæller om en mørk periode i Danmarks historie, nemlig årene 1540-1693. Her blev omkring 1000 mennesker brændt på bålet, anklaget for at udøve mørk magi.

Som besøgende træder du ind på et anderledes museum uden store tekstplancher eller metervis af vægmontre med historiske artefakter. Derimod bliver du ledt igennem forskellige oplevelsesrum, hvor du med alle sanser inviteres inden for i historien om hekseprocesserne. Det sker blandt andet via små film, lydeffekter og dramatiske genstande som en voksdukke i en døbefont.

I spidsen for museet står tre seje historikere, nemlig Maria Østerby Elleby, 33 år, og Louise Hauberg Lindgaard, 32 år, der begge har speciale i trolddomshistorie, samt leder af Historie og Formidling ved Sydvestjyske museer, Lulu Anne Hansen, 46 år.

– Jeg synes jo, det er helt enestående, at vi her i Vadehavsområdet har fået et museum, der beskæftiger sig med hekseprocesserne og som samtidig er forskningsbaseret. Vi er lykkes med at skabe et sted, hvor de besøgende føler noget samtidig med, at de bliver klogere på den historiske heks, siger Lulu.

At museet er forskningsbaseret betyder, at det skiller sig ud fra mange andre magimuseer rundt om i Europa. HEX! Museum of Witch Hunt er ikke et Harry Potter-museum eller et museum, der hylder nutidens hekse. Det er derimod et museum, der ser det som sin fornemmeste opgave at nuancere og aflive myter om renæssancens heksejagt.

En stemme til de svage

– Mange bliver overraskede, når de finder ud af, at den typiske heks ikke var en ung, smuk og urtekyndig kvinde, der gjorde oprør imod autoriterne. Hun var derimod en ældre kone, som samfundet ikke brød sig om. Nogle gange havde hun tilmed forsøgt at udøve mørk magi og kaste forbandelser. Ikke, at det på nogen måder retfærdiggjorde, at hun blev brændt på bålet, fortæller Maria, der samtidig slår fast, at heks ikke er et kønnet ord. Mænd kunne også blive dømt, faktisk er cirka ti procent af hekseafbrændingerne herhjemme mænd.

Ofte har vi en tendens til at dømme folk fra fortiden og forklare deres handlinger med, at de også var dummere dengang. Men de troede virkelig på trolddom, de frygtede heksene.

Louise Hauberg Lindgaard

Historiker med speciale i troldomshistorie

Hun har sammen med Louise stået for det faglige indhold, som de i samarbejde med dygtige arkitekter fra Mosegaard Museums Udstillingstegnestue efterfølgende forvandlede til de fysiske rum.

– De svage og udstødte kvinder fortjener også en stemme i historien. Det kan vi måske endda lære noget af i dag, lyder det videre fra Maria, der bliver suppleret af Louise:

– Samtidig vil vi gerne give en forståelse for samfundet i 1600-tallet. Ofte har vi en tendens til at dømme folk fra fortiden og forklare deres handlinger med, at de også var dummere dengang. Men de troede virkelig på trolddom, de frygtede heksene. Man anklagede ikke bare sin nabo for sjov eller for at få hævn, for tabte man en sag, havde det også konsekvenser for én selv.

Derfor har folkene bag skabt et museum, der både går helt tæt på heksen og også ser det hele i helikopterperspektiv ved at beskrive tiden, som frygten for trolddom opstod i.

Historien bliver levende

At museet lige ligger i Ribe, er langtfra tilfældigt. Den gamle købstad stod for talrige hekseprocesser, og Danmarks mest berømte sag udspillede sig i gaderne omkring museet, nemlig sagen mod skrædderkonen Maren Spliids. Den dramatiske historie får du rig mulighed for at dykke ned i på museet, for den har fået sit eget rum og egen film.

– Selvom vi måske kunne tiltrække endnu flere besøgende, hvis vi lå i København, giver det bare fra et historisk perspektiv virkelig god mening, at HEX! holder til her, siger Lulu og bliver suppleret af Maria:

– Det er også en unik mulighed for at gøre historien mere levende og nærværende. Vi kan hive den med ud i byen. Jeg har blandt andet holdt guidede gåture med Dansk Vandrelaug, hvor vi besøger de forskellige steder, processerne i Ribe fandt sted, blandt andet Galgebakkerne, hvor Maren Splids blev brændt den 10. november 1641.

De tre holder alle meget af Ribe, men kun Louise bor i byen:

– For en 1600-tallets trolddomsnørd som mig er det jo fantastisk at bo i her, for det er lidt som et bo midt i et stort frilandsmuseum. Samtidig oplever jeg, at hele byen støtter op om museet og er meget interesseret i at høre mere om den mørke del af deres historie, siger hun.

  • Fortæller den uhyggelige historie om heksefrygten, som for alvor ramte Danmark og Europa i 15- og 1600-tallet. Den førte til hekseprocesserne, der fik grusomme konsekvenser.
  • Ribe stod i hjertet af de danske hekseprocesser, og Danmarks mest berømte sag udspillede sig i gaderne omkring museet, nemlig sagen mod skrædderkonen Maren Spliids, som blev brændt på bålet i 1641. Nogle af bygningerne står der endnu og skaber en autentisk ramme om museet.
  • Da Sydvestjyske Museer skulle skabe HEX!, nedsatte de en intern arbejdsgruppe, der blev styrket både forsknings- og formidlingsmæssigt med de to talentfulde trolddomshistorikere Maria og Louise og et tæt samarbejde med Syddansk Universitet, hvor én Europas førende forskere i trolddomsforfølgelse, professor Louise Kallestrup, har base. Arbejdsgruppen valgte herefter Moesgaards Museums Udstillingstegnestue som udstillingsarkitekter.

 

Om HEX! Museum og Witch Hunt

Læs mere på: hexmuseum.dk

HEX! Museum og Witch Hunt