1. Inspirationsartikler

VIKING Life-Saving Equipment

Erhverv

Hos VIKING er alt i deres daglige virke fokuseret på at redde det dyrebareste, der findes, menneskeliv.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Der er sket meget, siden VIKING Life-Saving Equipment – i daglig tale kaldet VIKING - blev grundlagt i 1960. I dag er virksomheden en globalt førende virksomhed inden for sikkerhedsudstyr og serviceydelser til passager- og fragtskibe, offshore-installationer, fiskefartøjer, forsvar, brandberedskaber og fritidssejlere

Centralt i VIKINGS selvforståelse er missionen om beskytte og redde menneskeliv over hele verden, og VIKING er i dag synonym med sikkerhed. VIKING har et globalt udsyn og betragter hele verden som sit hjemmemarked. Virksomheden arbejder ud fra devisen om at være tæt på kunderne og er derfor til stede i alle større havne verden over.

VIKING bruger mange ressourcer på at få de rette medarbejdere om bord. Med forskellige velkomstinitiativer og et specielt onboarding program har VIKING fokus på at integrere nye medarbejdere på bedste vis. Som medarbejder i VIKING bliver man en del af en sund og spændende virksomhed, der hele tiden udvikler sig. Med hovedkvarter i Esbjerg og hele verden som arbejdsplads er VIKING en virksomhed med en speciel ånd, hvis karakter og kultur stadig formes af grundlæggeren Tage Sørensens værdier: Ærlighed, ansvarlighed, hjælpsomhed og respekt for andre.

Mulighederne for karriere og udvikling er utallige 

VIKING tilbyder udviklingsprogrammer, der giver medarbejderne en række uddannelser at vælge imellem. Der er utallige måder at indlede en karriere i VIKING på – og lige så mange nye muligheder åbner sig i takt med, at medarbejderens rolle og evner udvikler sig. Med den globale tilstedeværelse har medarbejderne mulighed for at arbejde internationalt og udvikle deres kompetencer. VIKINGS Global Management Development Program er en skræddersyet lederuddannelse udviklet af Copenhagen Business School. Her udvikles medarbejderens viden og kompetencer inden for strategi, og der arbejdes med forståelsen for de kulturelle forskelle og udfordringer i den global verden, som virksomheden er en aktiv del af.

“Alt i vores daglige virke er fokuseret på at redde det dyrebareste, der findes, menneskeliv”

Søren Langelund

HR Manager, DK

VIKING Life-Saving Equipment

Profiler ved VIKING 

De ansatte i VIKING dækker et bredt udbud af profiler –  herunder ingeniører og teknikere, logistikmedarbejdere, indkøbere samt ansatte inden for salg, marketing, HR, Finans, IT og udvikling.

VIKING værdsætter i høj grad også deres “Young VIKING Network”, bestående af trainees, graduates, studentermedhjælpere og praktikanter. Her gives mulighed for at arbejde sig ind i virksomheden og udvikle sig via egne ansvarsområder og projekter.

Job hos VIKING?

Kunne du tænke dig en karriere hos VIKING, så find de ledige stillinger på deres hjemmeside.

Se ledige stillinger