1. For jobsøgende
  2. Jobmuligheder i offshorebranchen

Typer af jobs i offshorebranchen

Der er mange jobmuligheder i offshorebranchen uanset om du har en baggrund som ufaglært, faglært eller har en videregående uddannelse.

Vil du vide mere?

Lillian Pedersen

Konsulent

Kontakt Lillian

Opgaverne i offshorebranchen er meget forskellige, og kan variere afhængig af virksomhed, projekt og din baggrund.

  • Muligheder for job offshore for faglærte (erhvervsuddannede)
  • Muligheder for job offshore for ufaglærte
  • Muligheder for job offshore for folk med videregående uddannelse

Fælles for alle faggrupper er dog at du skal kvalificere dig til offshorebranchen ved at tage de obligatoriske sikkerhedskurser:

Har du brug for hjælp?

EnergiTeamet sidder klar til at hjælpe dig videre.

Kontakt dem på:

Job offshore for faglærte

En uddannelse som faglært håndværker er et godt afsæt til et job offshore. Opgaverne er meget forskellige og kan variere afhængig af virksomhed og projekt.

Er du smed, elektriker, mekaniker eller uddannet inden for et andet håndværk, kan du kvalificere dig til offshorebranchen ved at tage de obligatoriske sikkerhedskurser.

Med de høje kvalitetskrav i olie- og gasindustrien er der eksempelvis brug for smede, der kan svejse med stor præcision og sans for detaljer. Der er også brug for smede, der ved siden af deres håndværk kan klatre med reb på ydersiden af olieplatforme og havvindmøller for at foretage reparationer.

Sikkerhedskurser

Der er ligeledes efterspørgsel efter elektrikere, der kan finde og udbedre fejl i eksempelvis vindmøller, samt mekanikere der kan sikre driften af det mekaniske udstyr på både olieplatforme og havvindmøller.

Stilladsbygning er et stort område på de store energianlæg på havet. Her kan en uddannelse som tømrer være den rette vej til at blive stilladsbygger eller stilladsarbejder.

Mulighederne er mange, hvis du er fleksibel og parat til at lære noget nyt. Du kan med kurser bygge oven på din faglige uddannelse, specialisere dig og få et nyt, spændende arbejdsliv i offshorebranchen. Se mulighederne for job offshore med de enkelte faglærte uddannelser herunder.

Stålkonstruktioner på olieplatforme og overfladen på havvindmøller er udsat for kraftige vejrmæssige påvirkninger.

Konstruktionerne er bygget til at kunne modstå selv de mest voldsomme forhold i form af vand, strøm og blæst i mange år. Deres modstandsdygtighed over for stærke naturkræfter er dog afhængig af, at de bliver vedligeholdt i form af overfladebehandlinger.

Faglærte bygningsmalere ansættes ofte til at udføre overfladebehandling af offshore-konstruktioner, enten på land eller på havet. Nogle virksomheder ønsker, at du tager et overfladebehandlingskursus på AMU-Vest, inden du er klar til de nye opgaver.

For elektrikere kan arbejdet foregå både på havet og på land.

Olie/gas: På olieplatforme vil du blive en del af det team, der reparerer og vedligeholder produktionsanlæggene. Arbejdet kan blandt andet bestå i fejlsøgning og kalibrering af instrumenter.

Der skal også foretages forebyggende vedligehold af instrumentrør og fittings, så de svage punkter opdages i god tid. Herudover vil der blive brug for din faglighed til almindeligt el-arbejde.

Vindmøller: Mange højteknologiske komponenter skal fungere optimalt for at sikre problemfri drift. Mange tekniske opgaver kan løses fra land, mens andre udføres i selve vindmøllen. Her er der brug for elektrikere, som kan finde og udbedre fejl.

Køkkenchefen fungerer som den daglige leder af teamet inden for forplejning og service om bord på platformene.

Ud over at lede og fordele arbejdet mellem kokke og stewardesser på henholdsvis dag- og nathold, deltager køkkenchefen selv i døgnets produktion af maden til besætning og gæster om bord.

Dertil kommer udførelse af diverse administrative opgaver, herunder varebestilling, kvalitetskontrol, menuplanlægning, vagtplanlægning samt personalevurderinger.

Erfaring med madlavning, kold og varm, til omkring 60-80 personer, udarbejdelse af menuplaner, anretning, indkøb, arbejdsledelse samt skibsfart er en fordel

Dine arbejdsopgaver vil typisk være at udfylde dokumenter til bestilling af alle former for materialer, kemikalier, grej og varer, der anvendes i produktion og vedligehold på olieplatforme og i havmølleparker. Også besætningens personlige fornødenheder kan indgå.

Næste fase er varemodtagelse og fordeling, kvittering og registrering, mærkning og registrering i it-systemer, ind- og udlevering af materialer samt lageroptælling.

Kort sagt alle de funktioner og rutiner, du kender fra andre brancher – men med helt andre varer, end du er vant til.

Det er ofte sygeplejersker med flere års erfaring fra skadestuer, der bliver ansat som medic’s i offshore branchen. Jobbet indebærer, at man skal varetage dagligt forekommende sundhedsmæssige opgaver samt behandle tilskadekomne, før de eventuelt sendes i land til videre behandling.

Som offshore medic indgår du også i beredskabet, hvilket betyder at du også har opgaver i forbindelse med sikkerhedsøvelser og førstehjælp om bord.

Et job på en olieplatform vil give dig et indblik i og erfaringer fra en helt anden verden, end du normalt er en del af på et sygehus eller i en kommune, og du vil få brug for både dine faglige og menneskelige kompetencer.

Krav til offshore medic’s

For at komme i betragtning til en stilling som offshore medic/sygeplejerske er der den række krav der skal opfyldes.

Du skal som have min. to års erfaring fra en skadestude (visse virksomheder kræver fem års erfaring), samt en uddannelse som behandlersygeplejerske. Uddannelsen til behandlersygeplejerske findes på nogle sygehuse, og uddannelsen tages typisk i forbindelse med en stilling som sygeplejerske på en skadestue.

Derudover skal du have følgende kompetencer:

  • Videregive og modtage relevante medicinske informationer til og fra landbaserede lægetjenestesteder, f.eks. Radio Medical
  • Have kendskab til tilknyttede lægetjenester såvel offshore som på land
  • Forberede den syge eller tilskadekomne til transport til land med helikopter eller skib, samt kan give detaljerede oplysninger til overførelsespersonalet vedrørende den syge eller tilskadekomnes tilstand
  • På offshoreanlæg, hvorfra dykning foretages, er klar over farer ved dykning og forstå korrekt fremgangsmåde ved behandling af sygdomme i forbindelse hermed
  • Opretholde løbende ordnede medicinske optegnelser om sygdomme og ulykker og være i stand til at forfatte korte rapporter og epikriser (sygehistorier) vedrørende den syge eller tilskadekomne.

Hvis du opfylder ovenstående krav, kan du ved at tage det obligatoriske sikkerhedskursus blive kvalificeret til at søge offshore medic stillinger. Det drejer sig om et tre dages sikkerhedskursus kaldet BOSIET.

På olieplatforme og i havmølleparker er der motorer, gearbokse og andet mekanisk udstyr, der skal efterses og vedligeholdes. Uanset om der produceres olie og gas eller vindenergi, er det vigtigt, at driften hele tiden holdes i gang. Downtime – tid hvor der ikke produceres – koster hurtigt millioner af kroner.

Som servicemontør kommer man til at udføre arbejdsopgaver inden for servicering af vindmøller. Opgaverne omfatter bl.a. inspektion, servicering og reparation af vindmøllevinger. Derudover er der opgaver med vedligehold og servicering af vindmølletårne, samt diverse forefaldende arbejde på land.

Det er en fordel at man er uddannet håndværker, har anden brancherelevant montørarbejde eller har hænderne “godt skruet på”.

Olieselskaber og servicevirksomheder er afhængige af at kunne få leveret komponenter, reservedele og vitalt udstyr med kort varsel ved nedbrud. Også i den normale drift er der behov for, at forsyninger og varestrømme håndteres af professionelle med dybtgående kendskab til flere transportsystemer.

Som speditør eller shippinguddannet vil du kunne overføre mange af dine erfaringer inden for sø- og landevejstransporter, booking i interne systemer, kundekontakt, tilbudsgivning, leverandørforhandlinger og udfærdigelse af tolddokumenter til offshore-branchen. Også her er det vigtigt, at du er god til at bevare overblikket og kan arbejde under tidspres.

 

På trods af titlen behøver jobbet ikke at foregå på et skib.

Offshorebranchen ansætter mange skibsmontører til arbejdet på boreplatforme og i vindmølleparker, da der er et stort behov for deres kompetencer til bl.a. overvågning, reparation og vedligehold af motorer, kraner, køleanlæg og rørsystemer.

For smede foregår meget af arbejdet på havet på olieplatforme og havvindmøller.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet montage og vedligehold af metalkonstruktioner, rørsystemer, motorer og andre dele af de store procesanlæg. Derudover vil der være reparations- og svejseopgaver.

Du vil få brug for dine evner til at arbejde med stor præcision og sans for detaljer. Til noget af det grovere, mere klassiske smedearbejde er det en fordel, hvis du er robust og har en god fysik.

Der er gode muligheder for at specialisere sig i dele af smedeområdet, hvis du er uddannet håndværker inden for et andet fag – for eksempel tømrer eller murer.

Dine arbejdsopgaver vil typisk være tegne- og skitsearbejde ved struktur- og rørtegning, at opdatere tegninger, udarbejde as-built dokumentation og at deltage i projektgennemgang omkring tegningsspørgsmål.

Opgaverne udføres primært på land.

Er du uddannet teknisk isolatør, har erfaring med isoleringsarbejde, eller har du de godkendte isoleringskurser, har du mulighed for job i offshorebranchen.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet isolering og beklædning af proces rør, såvel varme som kolde, isolering af tanke og beholdere, vvs og ventilationskanaler, samt indretning og renovering af lofter og vægge.

Meget præfabrikation af anlæg og udstyr til platforme udføres onshore. Derfor foregår mange af disse opgaver hos isoleringsvirksomheder i land.

Er du ufaglært og har hænderne skruet rigtigt på, kan isoleringskurserne på AMU Syd være en mulighed. Med disse kurser kan du kvalificere dig til at arbejde med isolering, enten on- eller offshore.

Uddannelse og adgangskrav

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du altid have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.

Er du allerede erhvervsfaglig uddannet?

Du kan kvalificere dig til er job offshore ved at tage det obligatoriske sikkerhedskursus.

Uddannelses Guiden

Læs mere om dine muligheder for at tage en erhvervsuddannelse.

Se mere her

Job offshore for ufaglærte

Er du ufaglært, og er du indstillet på at prøve noget nyt, så er der mange muligheder for et job offshore.

Både inden for olie/gas og offshore-vind er der brug for medarbejdere til forefaldende arbejde. Det kan fx være hjælp ved læsning og losning, kranarbejde på olieplatforme, overfladebehandling, stilladsbygning, boltespænding i vindmøller og meget andet.

Har du arbejdet på land som ufaglært håndværker – smed, mekaniker, maler, tømrer eller andet håndværk – kan du tage opkvalificeringskurser, så du kan udføre arbejdsopgaver på olieplatforme og i vindmølleparker. Det er ikke et krav, at du har erfaring som håndværker, men det er vigtig at du har hænderne skruet godt på.

I offshorebranchen er der også en række andre funktioner, der kan besættes af ufaglærte. Du kan bl.a. blive køkkenassistent eller steward/stewardesse. Her vil du få mange af de samme opgaver som ved et lignende job på land, men det er en fordel at du har erfaring inden for branchen og relevante hygiejne certifikater.

Se mere om mulighederne for et job offshore herunder.

 

Som køkkenassistent vil du få mange af de samme arbejdsopgaver, som hvis du arbejdede i et lignende job på land.

Hovedsageligt består det i at assistere kokken i køkkenet ved madlavning, anretning, oprydning og andre gøremål.

Som køkkenassistent bliver du en del af et team, hvor I går tæt op ad hinanden, og hvor omgangstonen er fri.

Stålkonstruktioner på olieplatforme og overfladen på havvindmøller er udsat for kraftige vejrmæssige påvirkninger.

Konstruktionerne er bygget til at kunne modstå selv de mest voldsomme forhold i form af vand, strøm og blæst i mange år. Deres modstandsdygtighed over for stærke naturkræfter er dog afhængig af, at de bliver vedligeholdt i form af overfladebehandlinger.

Er du ufaglært, kan du tage et overfladebehandlingskursus og derved kvalificere sig til at arbejde med overfladebehandling, enten på land eller på havet. Det er et AMU kursus der bl.a. kan tages på nogle af landets AMU-centre.

Som ufaglært har du gode muligheder for at få job inden for offshore-vind, for eksempel som rigger.

Der er ingen særlige krav til uddannelse eller erfaring, når blot hænderne er rigtigt skruet på.

Dog skal du ud over et GWO-kursus have et anhugningskursus. Anhugningskurset udbydes bl.a. af AMU Syd og AMU Vest.

Ligesom roustabouts i olie- og gasindustrien skal riggere kunne påtage sig lidt af hvert.

Arbejdet kan foregå på et af de installationsskibe, der opsætter havvindmøller, og det kan også være formontage af mølledele på land, typisk på Esbjerg Havn.

Erhvervsklatrere er specialiserede i at udføre forskelige arbejdsopgaver med rebteknikker (rapelling).

Som smed, overfladebehandler, rigger, vingereparatør, elektriker, maler eller andre funktioner offshore vil du komme til at arbejde på steder, hvor det er svært at komme til. For eksempel hængende under en olieplatform eller højt oppe på en havvindmølle. I sådanne situationer er det et billigt og effektivt alternativ at bruge rope access frem for at bygge stillads op fra bunden eller at hyre en stor, dyr kran til at føre mandskab frem til stedet, der skal repareres.

Som roustabout (dæksarbejder og kranfører) er der mange karrieremuligheder i offshore-branchen.

Når du som ufaglært får job på en olieplatform, begynder du ofte som roustabout. Det er en slags altmuligmand, der kan påtage sig mange af de meget forskellige opgaver, der er på dækket. Du kan være med til at laste og losse forsyningsskibe og helikoptere, og du kan være anhugger på dækket, når gods skal flyttes med kraner. Du kan også have ansvaret for at efterse brandslukkere og redningsbåde om bord, ligesom du går til hånde med oprydning på dækket og rengøring af de forskellige moduler med højtryksrenser.

Efter en periode om roustabout kan man gradvist få flere opgaver som fx kranfører eller robot controller af de såkaldte ROV’er (Remotely Operated (underwater) Vehicle). Der er også mange der løbende opkvalificerer sig gennem videreuddannelse til fx stilladsarbejder eller overfladebehandler.

Er du fx rigger eller roustabout med sans for teknik, kan du bevæge dig ind i en spændende verden under havets overflade. Ved installation af havvindmøller bruges små ubåde, ROV (Remotely Operated (underwater) Vehicle), til at trække kabler ind i møllefundamenterne og i forbindelse med vedligehold bruges den til at inspicere fundamenternes tilstand.

Også når der skal udføres nye konstruktioner og vedligehold på olie- & gasplatforme, kan ROV-teknikken bruges.

Fartøjerne styres oppefra, lidt ligesom at spille Xbox. Her er det bare alvor.

Som oftest vil det være riggere eller roustabouts, der udover de alm. opgaver også betjener ROV´en.

Ellers er der ingen særlige krav til uddannelse eller erfaring, når blot hænderne er rigtigt skruet på. Du skal derfor kontakte din egen virksomhed for at undersøge hvilke muligheder du har for at komme til at arbejde med ROV’s.

På olieplatforme foregår rengøringsarbejde i beboelsesområdet, hvor der er rengøring af værelser, baderum, omklædningsrum, opholdsrum og kontorer.

Hovedrengøring af hele beboelsen, sengeredning og skift af sengelinned samt assistance i køkkenet med afrydning og opvask hører også til arbejdsopgaverne.

Har du erfaring med rengøringsarbejde – især på skibe og hoteller – vil det være en fordel.

Som steward/stewardesse bliver du en del af et team, hvor I går tæt op ad hinanden, og hvor omgangstonen er fri.

Som stilladsbygger eller stilladsarbejder er der mange muligheder for job i offshorebranchen.

Vedligeholdelse og installation af nyt udstyr på olieplatforme kræver ofte hængestilladser eller tårnstilladser, der bygges op i forskellige højder.

Er du stilladsarbejder, vil du ofte blive bedt om at give en hånd med, når der er brug for håndværksarbejde på dækket.

Der mange job inden for områderne stilladser, rigning og anhugning i en branche, hvor der bliver arbejdet meget i højden og med tungt gods.

Du kan bl.a. tage de relevante stilladskurser på AMU-Vest. Kontakt dem og hør mere om dine muligheder.

Har du de rigtige svejsecertifikater, og er du indstillet på at leve op til strenge kvalitetskrav, har du mange muligheder for job i offshore-branchen.

Der bruges svejsere til mange forskellige opgaver både på produktionsplatforme og i havvindmøller. De fleste konstruktioner udføres onshore, og derfor foregår mange job hos virksomheder på land.

Nogle opgaver kræver en smedeuddannelse, mens det ved andre er tilstrækkeligt med et svejsecertifikat. Du kan høre nærmere om kravene hos AMU-Vest.

Der er et stigende behov for svejsere, som er uddannet erhvervsklatrere – rope access – og dermed er specialiserede i at udføre forskelige arbejdsopgaver med rebteknikker – rappelling.

Du kan bl.a. tage et svejserkursus hos AMU SYD, AMU-Vest og Rybners Kursuscenter.

Som vingereparatør findes der forskellige karrieremuligheder i offshore-branchen.

Efter et kursus som vingereparatør kan du arbejde med vingeopbygninger og reparation af forskellige typer af skader – transportskader, overfladeskader og skader efter lynnedslag.

Endvidere er der opgaver som kontrolprocedure af gennemførte reparationer og efterfølgende dokumentation.

Der er et stigende behov for vingereparatører, som er uddannet erhvervsklatrere (rope access) og dermed er specialiserede i at udføre forskelige arbejdsopgaver med rebteknikker – rappelling.

Med uddannelsen som vingereparatør er du kvalificeret til at arbejde med vindmøller onshore. Ønsker du at komme offshore skal du desuden tage sikkerhedskurset GWO. Du kan læse mere og GWO under sikkerhedskurser.

Udbyder af vingereparatørkursus

AMU SYD i Ribe er eneste udbyder af kurset i Danmark, og de kan udstede et internationalt anerkendt uddannelsesbevis, der kan konverteres til et firmacertifikat.

Hvis du ønsker at vide mere om indholdet på kurset, priser, kursusdatoer eller ønsker at booke et kursus, skal du kontakte AMU Syd direkte:

Faglærer, Leif Thorup: lth@amusyd.dk, +45 2524 0900
Kursussekretær, Poul Erik Jensen: pej@amusyd.dk, +45 7637 3792

Job offshore for dig med en videregående uddannelse

Der findes mange muligheder for at få et godt afsæt til offshorebranchen med en videregående uddannelse.

Professionsbachelorer som maskinmestre og teknisk managers offshore meget eftertragtede blandt offshore virksomheder. Den både praktiske og teoretiske tilgang til opgaverne gør dem velegnede i mange funktioner.

Du kan både arbejde offshore på produktionsplatforme eller i forbindelse med havvindmølleparker. Der er også mange stillinger på land inden for ledelse, planlægning, produktudvikling og meget andet.

Videregående uddannelser i Esbjerg

I Esbjerg kan du tage en videregående uddannelse på en af byens seks videregående uddannelsesinstitutioner.

Education Esbjerg

Derudover er der mange ingeniører i offshorebranchen, og hvis du planlægger eller har en ingeniøruddannelse er der gode muligheder for at rette den mod offshorebranchen. Du kan f.eks. arbejde med udvikling af nye vinger til havvindmøller, projektledelse på olie- og gasplatforme eller sikring af vitale elektriske systemer så de er driftssikre og lette at vedligeholde.

Fælles for stillingerne for kandidater med en videregående uddannelse er, at de foregår i et internationalt miljø med udfordrende tekniske opgaver og rige muligheder for at arbejde i udlandet.

Herunder kan du se nogle af de videregående uddannelser, der giver dig gode muligheder for en karriere og et job offshore.

Er du ingeniør, vil dine færdigheder være meget efterspurgte i offshore virksomheder.

Der er behov for mange typer af ingeniører, og jobbene er både på land, på platforme i Nordsøen og i tilknytning til havvindmølleparker. Fælles for dem er, at de foregår i et internationalt miljø med mange tekniske udfordringer og gode muligheder for at arbejde i udlandet. Hvis du vil være med til at løse udfordringerne og sikre fremtidens energikilder, så er en ingeniørstilling i offshore-branchen helt sikkert noget for dig.

Opgavernes art varierer afhængig af virksomhed og projekt, og ud over at orientere dig på vores hjemmeside hjemmeside anbefaler vi, at du søger mere detaljeret information om stillingstyperne på virksomhedernes egne hjemmesider.

Virksomhederne ansætter også medarbejdere med andre ingeniørspecialer end dem, vi har beskrevet her. Har du en anden ingeniørbaggrund, er du meget velkommen til at kontakte virksomhederne direkte.

Har du endnu ikke specialiseret dig og tænker på at gå ingeniørvejen, er alle de nedenstående uddannelser relevante for en karriere i offshorebranchen.

Som ingeniør kan du vælge mellem diplomingeniøruddannelsen på 3 ½ år eller civilingeniøruddannelsen på 5 år.

Fælles for ingeniørstillingerne i offshorebranchen er, at de foregår i et internationalt miljø med udfordrende tekniske opgaver og rige muligheder for at arbejde i udlandet.

For at blive en dygtig ingeniør i offshorebranchen er det vigtigt at man har interesse og mod på de naturvidenskabelige fag, opfindsomhed og lyst til problemløsning samt en nysgerrighed omkring energiformer og den maritime verden.

Ingeniørretninger der er efterspørgsel efter i offshore-branchen:

  • Maskiningeniør
  • Stærkstrømsingeniør
  • Kemiingeniør
  • Procesingeniør
  • Elektronikingeniør
  • Olie/Gas ingeniør
  • Energiingeniør
  • Bæredygtig Energiteknik
  • Bygningsingeniør

Driftsteknologen arbejder med vedligehold og drift af større anlæg fx. på boreplatforme og i vindmølleparker. Man kan også arbejde med projektering, testning og design af anlæg, hvilket foregår på land størstedelen af tiden.

Som installatør planlægger og gennemfører man installationsopgaver efter gældende lovgivning inden for stærkstrøm. Du kommer til at arbejde med avanceret teknologi og med projektering, konstruering og dimensionering.

Forud for enhver olie- og gasudvinding foregår et omfattende forarbejde med analyser af reservoirer, som involverer geologer og geofysikere. Først når de er gennemført og bearbejdet, tager olieselskaber stilling til, om der skal indledes prøveboringer til flere hundrede millioner kroner.

Også en havmøllepark skal stå på et sikkert fundament til mange års fremtidig drift. Undergrunden på installationsstedet analyseres minutiøst, så alle geologiske forhold er afdækket, inden de store beslutninger om teknologi og installationsform træffes.

Som geolog i offshorebranchen udfylder du en vigtig rolle i den tidlige fase ved milliardprojekter. Både inden for olie/gas og offshorevind er der rige muligheder for at arbejde i udlandet.

Med en maskinmesteruddannelse er der gode muligheder for at skabe en karriere i offshorebranchen.

Som maskinmester leder du arbejdet og er ansvarlig for, at maskiner og tekniske anlæg fungerer optimalt. Det kræver vedligeholdelse, reparation, udskiftning af sliddele og forebyggende vedligehold.

Du kan bruge dine praktiske og teoretiske erfaringer inden for både olie/gas og offshore-vind. En baggrund som maskinmester er eftertragtet, og jobbene indebærer ofte en vekselvirkning mellem opgaver og projekter på land og på installationer og offshore sites.

Muligheder som maskinmester

Som maskinmester i offshorebranchen er din arbejdskraft særdeles eftertragtet. Du vil få udfordrende tekniske opgaver hver dag, og din arbejdsplads til variere meget med opgaver til lands, til vands og i hele verden.

Hvis du arbejder offshore i den danske del af Nordsøen er du ude to uger af gangen og hjemme tre uger. Det betyder at du har lange vagter og arbejder mange timer når du er af sted, men til gengæld har du fri de tre uger du er hjemme.

Arbejdsmarkedet tørster efter maskinmestre, derfor er der rige muligheder for at få job herhjemme, ude i verden, til lands og til vands – og med en god løn oveni. Du kan få job på de store olieplatforme, men 80% af alle maskinmestre arbejder faktisk på land i en række forskellige virksomheder fx med vindmøller.

Krav til en maskinmester i offshorebranchen

Inden du kan påbegynde uddannelsen som maskinmester, skal du have en gymnasial- eller erhvervsuddannelse, eller adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Derudover skal du have følgende kompetencer:

  • En stor interesse for mekanik, maskiner og elektronik
  • Lyst til at reparere, bygge, skille af og finde ud af hvordan maskiner virker
  • Mod på ledelse og at udvikle godt samarbejde.

Maskinmesteruddannelsen tager 3 ½ år, hvis du har et svendebrev eller 4 ½ år, hvis du har en gymnasial uddannelse. Du kan tage uddannelsen i Esbjerg, København, Århus, Svendborg, Fredericia eller Frederikshavn. Som maskinmester får du den bredeste tekniske uddannelse overhovedet. Du har bl.a. fag som: Motorlære, elektroteknik, miljøteknik, pumpe- og kompressorteknik og ledelse.

Der findes næppe andre brancher, hvor der er større fokus på sikkerheden end offshorebranchen. Derfor giver kandidat uddannelsen som Risk and Safety Manager også mange spændende karrieremuligheder.

Du kan bl.a. arbejde som risikoanalytiker, arbejdsmiljøkoordinator eller som projektmanager i vind- og olie/gas-sektoren (samt mange andre sektorer).

Opgaverne kan bl.a. være at identificere risikoen i forbindelse med en virksomheds aktiviteter, at analysere risikoen, og at komme med forslag til hvordan man kan reducere eller undgå risiko både i forhold til lovgivningen og relevante standarder på området. Endvidere, i forbindelse med aktiviteterne at opstille mulige krise-scenarier og dertilhørende planer for håndtering af sådanne situationer.

Herudover kan du arbejde med udvikling og implementering af procedurer for håndteringen af “health, safety & quality” ved risikable aktiviteter. Der er mange muligheder for en spændende karriere i både Danmark og udlandet.

Som teknisk manager offshore er du leder på store tekniske anlæg på eksempelvis en produktionsplatform. Du styrer driften af anlæggene og vedligeholdelsen – og du kan også stå for at installere nye anlæg. Du leder teknisk personale og har ansvar for miljø og sikkerhed.

Selv om uddannelsen indeholder ordet “offshore”, er der også mange relevante job på land.

Lyst til at vide mere?

Vi har samlet relevant information om arbejde og jobmuligheder i offshorebranchen, som du kan se nærmere på. Her kan du blandt andet læse om obligatoriske sikkerhedskurser og ledige jobs i offshorebranchen.