CABINN indfører nyt luksuskoncept i Esbjerg

Erhverv 25. oktober 2024

Udsigten fra suiterne på 8. etage på det nye CABINN Plus hotel, er intet mindre end betagende og det perfekte sted at slappe af. Foto: STORYTELLERS.

Vil du vide mere?

Torben Lyng

Erhvervskonsulent

Kontakt Torben

”Du får byens flotteste udsigt fra suiterne på toppen af CABINN Plus hotellet”, udtaler hoteldirektør Charlotte Ibsen. Det vender vi tilbage til…

CABINN har eksisteret i over 30 år. Den danskejede hotelkæde omfatter 12 hoteller i de seks største danske byer: Seks i København, et i hhv. Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle – og nu 2 i Esbjerg.

En samlet kapacitet på ca. 4300 værelser og 10.000 senge.

Charlotte Ibsen Jensen er direktør for Cabinn i Esbjerg – og stolt af det nye og første CABINN Plus hotel.

CABINN var den første hotelkæde i Danmark, hvor konceptet var faste og lave budgetpriser året rundt.

Et ærligt og prisbilligt hotelkoncept, hvor man kan bo 100 % centralt, uden at det koster en formue. At det kan lade sig gøre, skyldes funktionel indretning, hvor der spares på pladsen, uden at gå på kompromis med komforten. Dette kombineret med en lille og effektiv organisation, ingen unødige udgifter og en høj belægningsprocent.

Værelserne er funktionelle, og man finder de faciliteter, en rejsende forventer i form af TV, brusebad, toilet samt gratis 100 MB wi-fi, kaffe og te. Og så har receptionen åben 24/7.

Nyt hotel med nye tanker i Esbjerg

CABINN har i 30 år været lokaliseret centralt i Skolegade i en elegant bygning fra 1914, hvor man tilbyder 209 værelser. Nu står så byggeriet af et spritnyt CABINN Plus hotel beliggende lige så centralt på Torvegade 27 færdigt, så den samlede kapacitet udvides med 271 værelser.

Konceptet er det samme – og dog:

  • Hotellet har gennemgået et stilfuldt designmæssigt løft. Foyeren og loungeområdet er re-designet og lækkert indrettet, bl.a. med specialdesignede reoler og møblement.
  • Materierne på væggene er udført af Maria Fennet, datter af Niels Fennet, som sammen med sin hustru Lise ejer CABINN.
  • På 8. etage har man som noget helt nyt etableret 6 store og smukke suiter med en fantastisk udsigt over Esbjerg havn.

Direktør Charlotte Ibsen glæder sig til at byde gæster velkommen i det nye hotel, og ser ikke mindst frem til kundernes evaluering af de nye faciliteter. Især suiterne på 8. sal, som er den helt store nyhed.

Du får byens flotteste udsigt fra suiterne på toppen af CABINN Plus hotellet.

Charlotte Ibsen

Hoteldirektør, CABINN Esbjerg