I mange år har Morten Nissen drevet virksomheden Trechoma Promotion, der startede som et promotion-bureau som bands, pladeselskaber, festivaler og event-arrangører kunne bruge til at lave markedsføring for deres udgivelser, arrangementer og få hjælp til deres grafiske arbejde, hjemmesider, videoredigering og tekstarbejde.
I 2017 valgte Morten Nissen at springe ud som fuldtids selvstændig erhvervsdrivende med henblik på at bruge sine erfaringer og kompetencer til at lave bureauarbejde for erhvervsvirksomheder. På det tidspunkt var han allerede begyndt at løse opgaver for en lille håndfuld virksomheder, så navnet hang ved.
Indtil i dag, hvor erhvervsdelen af Trechoma Promotion har skiftet navn til Medier & Web.
Uanset hvilken lærebog om iværksætteri eller markedsføring du slår op i, handler én af de allerførste sider altid om, at et virksomhedsnavn helst skal være nemt at huske og gerne afspejle, hvad virksomheden tilbyder. De kriterier levede PR-bureauet Trechoma Promotion op til i begyndelsen, hvor indehaver Morten Nissen arbejdede med at promovere musik, festivaler, arrangementer og andre kulturelle projekter.
Det er jo lidt paradoksalt, at jeg ofte rådgiver nystartede virksomheder til at finde et navn, der er nemt at huske og som fortæller, hvad de laver. Når de så spørger ind til Trechoma, kan jeg kun smile lidt og forklare baggrunden.
Morten Nissen
Stifter og ejer af Medier & Web samt Trechoma Promotion
I dag fylder arbejdet med erhvervslivet det meste af hverdagen på kontoret, og derfor er det også på høje tid at skifte til et navn, som passer bedre til virksomhedens kerneopgaver.
”Det er jo lidt paradoksalt, at jeg ofte rådgiver nystartede virksomheder til at finde et navn, der er nemt at huske og som fortæller, hvad de laver,” udtaler Morten Nissen med et smil. ”Når de så spørger ind til Trechoma, kan jeg kun smile lidt og forklare baggrunden for navnet. Den mulighed har jeg ikke med potentielle kunder, som jeg ikke står overfor. Så, nu har jeg taget min egen medicin, og ændret navnet til Medier & Web”.
Medier & Web fokuserer udelukkende på samarbejde med erhvervsvirksomheder, der har brug for en ekstern markedsføringsafdeling, der kan varetage deres eksterne kommunikation gennem arbejde med hjemmesider, grafik, video, tekstforfatteri og de sociale medier.
Startede allerede først i 90erne
Navnet Trechoma har været en del af Morten Nissens erhvervsportefølje, siden han i starten af 90erne drev sit eget pladeselskab, hvor han har udgivet plader med danske kunstnere. Trechoma Records nåede at udgive en del plader, heriblandt singlen ”Blå sol over Esbjerg”, som Johnny og Rasmus Madsen skrev til EfB, og som har fungeret som indløbssang på Blue Water Arena i nogle perioder.
Morten Nissen har ligeledes fungeret som musikskribent for flere anerkendte musikmagasiner, heriblandt JAM magazine og NRG magazine, som begge var landsdækkende talerør for musikken i 90erne og 00erne og redaktør på eget netmedie; Lydtapet.net, der hurtigt blev et af de foretrukne musikmedier blandt branchefolk og musikentusiaster. Han var en af stifterne af festivalen Made In Esbjerg, en del af bestyrelsen i Esbjerg Rock Festival og medstifter af Death Coast Festival, hvor han sørgede for al markedsføring og eksterne kommunikationsopgaver.
Nyt navn – samme virksomhed
De sidste 7 år har Morten Nissen brugt alle sine kompetencer med hjemmesider og ekstern kommunikation fra de kreative fag til at løse opgaver for erhvervslivet i Esbjerg og omegn. Han har opbygget en fast kundeportefølje, der nu skal vænne sig til, at firmaet hedder Medier & Web, når de henvender sig for at få hjælp til deres hjemmesider, tekster, grafiske arbejde, sociale medier eller videoproduktion.