Nordic Green Solutions

Erhverv 03. november 2023

Nordic Green Solutions lever for at gøre en forskel i den grønne omstilling og for at opnå en klimaneutral industri. På billedet ses fra venstre mod højre: Rasmus Haahr, Director Special Projects, Jesper Hansen, Consultant og Casper Thielsen, Engineering Manager. Foto: Nordic Green Solutions.

Vil du vide mere?

Lasse Lietzen Jensen

Projektleder & SoMe ansvarlig

Kontakt Lasse

Nordic Green Solutions hjælper virksomheder med den grønne omstilling. De er eksperter indenfor energi- og bæredygtighedsrådgivning. De besidder kompetencer, som gør sig gældende på hele rejsen fra idéfasen til implementering og dokumentering. De hjælper også gerne ved isolerede trin som f.eks. en tilskudsansøgning.

Hos Nordic Green Solutions er de uvildige rådgivere og deres ekspertise og erfaring hjælper virksomheder med de rette redskaber til at skabe eller opretholde en bæredygtig bundlinje.

De har tekniske rådgivere, som kender til de mindste detaljer og nuancer, som tænker på alt fra teknik til drift. Derudover kan de hjælpe med alt fra teknisk rådgivning, til energioptimering, til tilskudsansøgning, til klimaregnskab.

De kan altså hjælpe dig fra start til slut, uanset hvilke løsninger du har brug for.

Energigennemgang

Et statustjek på virksomheden, som giver et overblik over hvor og hvor meget energi der anvendes. Der medfølger også energibesparelsesforslag, som viser en bæredygtig og rentabel tilgang til optimering af virksomheden.

Energisyn

Store virksomheder er underlagt kravene om vedblivende udførelse af energisyn. Energisynet er en god indgangsvinkel til at få talt om energi i virksomhederne, og her bidrager de gerne med deres faglige kompetencer og hjælper både med udførelse iht. gældende lovgivning og evt. identificerede projekter ifm. Energisynet.

Energiledelse

Hvis man som virksomhed ønsker at styrke sit image samt arbejde koncentreret med energi i dagligdagen, vil det være oplagt at implementere energiledelse iht. ISO50001. Her hjælper de gerne både ved udvikling eller vedligeholdelse af energiledelsessystemer.

Tilskudsansøgninger – Erhvervspuljen

Det er vigtigt at den grønne omstilling understøttes af en bæredygtig bundlinje. Her kan Erhvervspuljen hjælpe til i realiseringen af energioptimeringsprojekter, og de er eksperter i at gennemføre tilskudsindhentninger.

Vi kan hjælpe med at facilitere hele processen og dermed sikre at din virksomhed bidrager til den grønne omstilling med en økonomisk bæredygtig tilgang.

Casper Thielsen

Engineering Manager – Energy Consultancy, Nordic Green Solutions

Bæredygtighedsrådgivning

Hvad enten det er LCA, ESG, klimaregnskaber eller CSRD, så er de klar til at støtte din virksomhed. De har fingeren på pulsen ift. Den gældende lovgivning, som i denne tid er meget omskiftelig, og besidder også de tekniske kompetencer og erfaringer til at kunne eksekvere på udarbejdelsen af dokumentation, så din virksomhed kender sin miljøpåvirkning og er compliant med relevant lovgivning.

Systemfleksibilitet

På et volatilt elmarked afhængig af grønne energikilder, er balance imellem produktion og forbrug af el afgørende. Der er derfor gode indtjeningsmuligheder ved at hjælpe systemoperatørerne med at holde balancen i markedet, ved at stille de fleksible enheder til rådighed. De kan hjælpe med at facilitere hele processen og dermed sikre at din virksomhed bidrager til den grønne omstilling med en økonomisk bæredygtig tilgang.

Vi forsøger hele tiden at følge med den grønne omstilling og sikre, at vi tilbyder den rette rådgivning. Det sidste halve år har vi særligt haft fokus på ESG.

Casper Thielsen

Engineering Manager – Energy Consultancy, Nordic Green Solutions

Hos Nordic Green Solutions har de 34 medarbejdere fordelt på kontorer i Esbjerg, Silkeborg, Odense, Frederikshavn og Glostrup.

Opdateret på ny viden

De forsøger hele tiden at følge med den grønne omstilling og sikre, at de tilbyder den rette rådgivning til nye grønne initiativer. Det gør de bl.a. ved at sikre deres medarbejder er opdateret på nyeste trends, så de sætter ind, der hvor kunderne har brug for det. Det sidste halve år, har de særligt haft fokus på ESG, som er noget af det flere og flere virksomheder skal til at rapportere om.

De har optimeret flere interne processer og udvidet deres produktportefølje. Derigennem har de forbedret både omsætning og omkostninger, så de er klar til en grøn fremtid.

De har en god pipeline og har fuld fart på. Faktisk er en af deres store udfordringer at kunne følge med væksten og finde de rigtige medarbejdere hurtigt nok.

Tidligere har en stor del af deres omsætning været i form af tilskudsansøgninger, men i dag arbejder de mere og mere med alt fra produktion til direktion i form af LCA, energiledelse mm.