Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale sin skat og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.
Standplads
Find Skattestyrelsen på standplads 6
Vi er Danmarks største styrelse med mere end 5000 medarbejdere fordelt på syv fagområder med lokationer over hele landet, blandt andet i Esbjerg og Ribe.
Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vil du gøre en forskel og bruge din faglighed til at løse en samfundsopgave med mening, er der mange muligheder i Skattestyrelsen.
Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografiske placeringer, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.
Skattestyrelsen er en del af Skatteministeriets koncern.