Trifork A/S - Esbjerg kan blive Danmarks tech-hovedstad på offshore-, logistik- og energiområdet

Erhverv 26. april 2022

Trifork A/S, der i år kan fejre 10 år jubilæum i Esbjerg, er måske bedst kendt for digitale platforme som MobilePay, NemID og Virk.dk

Vil du vide mere?

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Trifork A/S, der i år kan fejre 10 år jubilæum i Esbjerg, og måske er bedst kendt for digitale platforme som MobilePay, NemID og Virk.dk, vurderer at byen indenfor en kort årrække har potentialet til at blive Danmarks tech-hovedstad på offshore- logistik- og energiområdet. Selskabet med knap 20 softwareingeniører- og udviklere lokalt på kontoret i Esbjerg forventer en markant vækst de kommende år.

Hvordan der skal stemples ind på den grønne omstilling, har i en årrække fyldt meget på agendaen hos danske virksomheder. Under begrebet ”bæredygtig digitalisering” blæser der disse år fornyet energi ind over byens mange ambitiøse virksomheder. Et stigende antal virksomheder er opmærksomme på, at digitaliseringen både kan støtte op om grønne ambitioner samtidig med, at det kan aflæses positivt på bundlinjen. På den måde er digitaliseringen gået fra at være et nødvendigt onde, til i stedet at støtte op omkring selskabernes ambitiøse vækstplaner der samtidig giver en række konkurrencefordele.

Esbjerg har med sin helt unikke placering, en oplagt chance for at blive Danmarks tech-hovedstad på området. Derfor er Trifork også meget begejstret for den store indsats Business Esbjerg, Education Esbjerg og Esbjerg kommune, lægger i at få etableret nye relevante IT-uddannelser. Et vigtigt arbejde, der i takt med at det gennemføres støtter det helt nødvendige økosystem der i årene fremover skal bære byen frem på IT-scenen. Det er en helt central udvikling, der ikke kun er vigtig for de lokale virksomheder, som i langt højere grad får adgang til kvalificeret IT-kompetencer, men også for kommunen der vil opleve et stigende antal nye og videnstunge arbejdspladser. ” Udtaler Simon Brandt, kommerciel chef, Trifork Esbjerg.

Bæredygtig og innovativ digitalisering

Vi oplever at medarbejderne har en stigende interesse i at arbejde med små og store projekter indenfor bæredygtig og innovativ digitalisering, det kan være energidataløsninger der har til hensigt at reducere energiforbruget i en kommune eller hos virksomheder der ønsker at optimere interne IT-systemer og processer med henblik på at frigive midler til ny innovation. Et rigtigt godt eksempel på hvordan der arbejdes med digitalisering i det daglige, findes i Semco Maritime’s Innovationsteam.

”Semco Maritime har i en årrække haft et godt samarbejde med Trifork, både som innovationspartner på en række workshops men også på konkrete udviklingsopgaver hvor behovet for en dyb domæneforståelse er helt essentielt. Samarbejdet betyder bl.a at nogle af de idéer vi arbejder med her i innovationsteamet hurtigere kan blive omdannet til værdiskabende og konkrete produkter”, udtaler Martin Ejlskov Hansen, Innovation Lead, Semco Maritime.

Bæredygtighed har en helt central rolle i Trifork, især indenfor det maritime. Trifork er partner på ”The Ocean Race”. Her bliver fokus at øge forståelsen for udfordringerne i det maritime miljø. Dette gøres bl.a via projektet ”Restore our Seas” i et samarbejde med ”Elkhorn Marine Conservatory”. Projektet har til formål at udvikle innovative løsninger, der skal være med til at kunne bevare og restaurere koralrev.

Som et led i kampagnen, lægger selskabets 70 fods Ocean Racer til i Dokhavnen i maj måned, hvor der også vil blive afholdt en række spændende arrangementer.

Om Trifork

Trifork med kontorer i 11 lande i Europe og USA er en international Next Gen IT-virksomhed, der udvikler innovative software løsninger i samarbejde med sine kunder. Selskabet har godt 950 ansatte og arbejder inden for seks forretningsområder: Digital Health, FinTech, Smart Buildings, Cloud Operations, Cyber Protection og Smart Enterprise. Triforks forskning og udvikling foregår i Trifork Labs, hvor Trifork løbende medinvesterer og udvikler teknologi start-up selskaber. Trifork står bag brandet GOTO, som driver et globalt tech community med over 255.000 følgere og mere end 30 millioner views.

 

Trifork A/S

For yderligere information om Trifork i Esbjerg, kontakt kommerciel chef, Simon Brandt

Simon Brandt