PLEET opsamler data om produktionsstop, laver energiopsamling, opsamler data om ESG og CO2-regnskab og gør det nemt at indføre 100% papirfri produktion.
Siden Johnny Hansen stiftede virksomheden i 2004, har programmørerne hos Vetech Software Solution ApS udviklet skræddersyede softwareløsninger til SMV-virksomheder, der mangler digitale værktøjer til at få deres maskineri til at tale sammen og til at opsamle relevant data. De har specialiseret sig i at udvikle software til dataopsamling, dataintegration og datapræsentation.
Det lyder både omfattende, avanceret og uopnåeligt at få udviklet morgendagens teknologi i form af skræddersyet software til sin virksomhed. Det er en forudindtaget holdning, som direktør og digital værktøjsmager, Johnny Hansen, gerne vil afkræfte:
”Vi kalder os digitale værktøjsmagere, for det er faktisk værktøj, vi laver. Værktøjer til forskellige formål. For os er det jo bare data, og det behøver slet ikke at være lige så omfattende, som det lyder. Vi udvikler ofte programmer og apps til virksomheder, som skal bruge en stabil og specialiseret løsning til for eksempel at få deres maskineri til at tale sammen”, siger Johnny Hansen, medindehaver af Vetech Software Solutions ApS.
Vi har 20 års erfaring med udvikling af software, og med vores omfangsrige bibliotek og erfaring i ryggen kan vi ofte tænke ud af boksen og finde den mest fleksible og effektive løsning på et problem.
Johnny Hansen
Medindehaver af Vetech Software Solutions ApS
Software til energiopsamling og CO2-regnskab
Det meste af 2023 brugte Vetech Software Solutions ApS på at udvikle helt ny og banebrydende software til et system, der opsamler data om energiforbruget, registrerer produktionsstop og årsager hertil, holder styr på CO2-forbruget for produktionsvirksomheder og gør det nemt af indføre papirfri produktion (PFP). Det nye system kalder de for PLEET.
PLEET er et system, der lever op til de voksende miljø-udfordringer og ambitiøse klimamål, hvor det er bydende nødvendigt, at produktionsvirksomheder kan opsamle og registrere data for deres strømforbrug og udvinding af CO2 helt ned til den enkelte ordre, så strømforbrug og CO2-regnskab kan dokumenteres overfor den enkelte kunde. Det kan man med den nye software.
”Vi har brugt et år på at udvikle PLEET, og i sidste halvdel af 2023 installerede vi systemet i de første produktionsvirksomheder, og har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra kunderne.” udtaler Johnny Hansen.
Vetech Software Solutions udvikler i samarbejde med kunderne
For at kunne udvikle specialsoftware, der passer til den enkelte virksomhed, bruger Vetech altid god tid on-site hos virksomhederne. Det er vigtigt at opleve de forhold, hvor softwaren skal benyttes, for at kunne specificere behov og sidenhen udvikle den optimale løsning.
”Vi har 20 års erfaring med udvikling af software, og med vores omfangsrige bibliotek og erfaring i ryggen kan vi ofte tænke ud af boksen og finde den mest fleksible og effektive løsning på et problem. Så selvom vi laver unikke løsninger til vores kunder, behøver det ikke at koste spidsen af en jetjager.” slutter Johnny Hansen.
Vi har mærket markant fremgang i vores produktion, siden vi har fået installeret PLEET. Tiden, der går med produktionsstop, er blevet reduceret i sådan en grad, at det kan mærkes på bundlinjen.
Claus Kvist
Plant manager, ST PLAST A/S
Tilfredse kunder
En af Vetech’s kunder, ST PLAST A/S, har med succes har benyttet sig af PLEET. Plant manager hos ST PLAST, Claus Kvist, fremhæver bl.a. at PLEET har reduceret tiden med produktionsstop og hjulpet dem til at bliver papirfri i produktionen:
“Vi har mærket markant fremgang i vores produktion, siden vi har fået installeret PLEET. Tiden, der går med produktionsstop, er blevet reduceret i sådan en grad, at det kan mærkes på bundlinjen, og med PLEET PFP-modul har vi fået digitaliseret vores produktion og fået fjernet alle fysiske papirer fra produktionen. Vores hverdag er bare blevet meget nemmere efter vi har fået PLEET”, siger Claus Kvist, Plant manager, ST PLAST A/S.