Vis - Ledelse

Erhverv 11. oktober 2024

Anja Schøler er kvinden bag virksomheden Vis – Ledelse, som hjælper fremtidens virksomheder og organisationer med at skabe værdi, gennem bæredygtig ledelse.

Vil du vide mere?

Helene Bildt Stokholm (aktuelt sygemeldt)

Iværksætterkonsulent

Kontakt Helene

Vis Ledelse er en konsulentvirksomhed, som arbejder ud fra et specialiseret viden- og erfaringsgrundlag indenfor ledelse af transformation. Anja som driver virksomheden, er kendt for de mange synlige og positive resultater, hun har skabt hos de medarbejdere og ledere, som hun har arbejdet med igennem tiden.

Som konsulent indenfor bæredygtig ledelse- og organisationsudvikling, hjælper Anja Schøler private virksomheder og offentlige organisationer med at skabe dybtgående forandringer, der understøtter retningen, i forhold til at kunne indfri de overordnede mål og den grønne omstilling.

Mange arbejdspladser oplever en stigning i antallet af komplekse og hastige forandringer, grundet globaliseringen og internationalisering af markedskonkurrence. Samtidig er det svært at skabe kvalificeret arbejdskraft. Som en erfaren leder med et solidt teoretisk fundament, skaber Anjas tilgang og arbejde synlige og positive resultater, der gør en stor forskel i hele værdikæden.

Anjas positive energi og karismatiske fremtoning gør, at hun lynhurtigt skaber tillid, hvilket gør, at Anja hurtigt spotter, hvor der er ubalance. Der arbejdes ud fra en holistisk og ressource fokuseret tilgang, hvor de eksisterende ressourcer og potentialer bringes bedre i spil og omsættes til læring og ny viden.

Anjas omgivelser og samarbejdspartnere oplever Anjas evne til at skabe overblik - selv når det er kaotisk. Det helt særlige er hendes evne til at få tingene til at ske igennem andre.

Kerneydelser

Ydelserne tilrettelægges efter kundens ønsker og behov, og kan bestå af korte eller længerevarende forløb. Disse tager afsæt i bæredygtig ledelses- og organisationsudvikling, med udgangspunkt i ledelsesperspektivet, indenfor den grønne omstilling.

  • Analysearbejde og sparring som hjælper med at skabe overblik til at udvikle strategier, der understøtter virksomhedens/organisationens overordnede strategier og mål.
  • Oplæg om at lykkes som et hold med udgangspunkt i målsætningerne.
  • Workshops om tværgående samarbejde om kerneopgaven ud fra et ledelsesperspektiv.
  • 1:1 samtaler for ledere og nøglepersoner i forhold til ledelsesudvikling og om at tage ledelse i eget liv, som fører til et liv i balance

Læs mere om Anja og Vis – Ledelse på hjemmesiden og på LinkedIn.

vis-ledelse.dk

Vis Ledelse er unik

Virksomheden kendetegnes ved en mangfoldig baggrund, hvilket adskiller ekspertisen fra andre og gør Vis – Ledelse unik.

Anja har arbejdet med at udvikle mennesker og organisationer i 25 år på forskellige arenaer, der spænder fra funktioner som socialpædagog til ledelsesposter på forskellige niveauer. Fælles for alle opgaverne er, at de har omhandlet bæredygtig transformation. CV´et og de mange udtalelser fra samarbejdspartnere på LinkedIn profilen og på hjemmesiden vidner om, at Anja kan sit håndværk. Oveni har hun medvirket i bøger om bæredygtig ledelse, underviser i diplom i ledelse og har forfattet flere artikler omkring emnet. Igennem årene har Anja medvirket i paneldebatter, givet oplæg, medvirket i webinarer omkring transformerende ledelses- og organisationsudvikling, bl.a. i et samarbejde med Aarhus Universitet, som også er stedet, hvor hun netop har gennemført en master i ledelse med en flot præstation.

Der er brug for at udvikle både det menneskelige og organisatoriske mod - og at udvikle en tillid og tro på, at bevidste og informerede handlinger og adfærd skaber fremtiden.

Anja Schøler

Stifter og indehaver af VIS LEDELSE

Når du vælger Vis Ledelse som din partner får du:

  • Nye indsigter i forhold til dig selv som privat og som fagperson som du kan omsætte til værdi.
  • Nye indsigter i forhold til hvordan du kan skabe den forandring, du ønsker hos dig selv og det arbejdsfællesskab du er en del af.
  • Konkrete værktøjer, der understøtter transformationen
  • Blive bevidst om ubevidste potentialer og opnå indsigt i hvordan du kan bringe potentialerne i spil.

Anja er netop i gang med at afslutte en stor opgave hos en stor privat virksomhed, som har forløbet sig over flere måneder. På baggrund af virksomhedens internationale vækstplan, har Anja udarbejdet en analyse, som viser, hvilken form for HR-support, der er behov for i virksomhedens fremtid. Analysen har til formål at hjælpe ledelsen med at etablere en HR-funktion på et informeret grundlag.