Business Esbjergs Riggen fejrer byens iværksættere

Erhverv 17. marts 2023

Næsten 130 gæster deltog i årets fest for iværksætteriet, 'Esbjergs Helte' den 16. marts 2023. Blandt aftenens indslag blev vinderen af acceleratorforløbet Level Up! også fundet efter en SMS-afstemning. Foto: Morten Fog.

Redaktør:

Kontakt

I hyggeligt ly fra regn og vestenvind blev byens iværksættere fejret på Streetmekka i Esbjerg. Knap 130 mødte op, både for at netværke og for at stemme på vinderen af acceleratorforløbet Level Up. Betina Voss fra Thermofloc løb med sejreren og delte efterfølgende et vigtigt budskab.

”Er du også iværksætter?”, ”Hvad laver du i din virksomhed?”, ”Hvem er din favorit til at vinde i aften?” ”Sikke nogle vildt lækre drinks”. Snakken går lystigt denne torsdag sen eftermiddag i Streetmekka, hvor næsten 130 af Business Esbjergs medlemmer er mødt op for at fejre byens iværksættere og finde vinderen af acceleratorforløbet Level Up. Over de små barborde hænger farvede lyskæder og masser af balloner. Deltagerne cirkulerer fra bord til bord med drinks, øl eller sodavand i glasset.

Arrangementet ”Esbjergs Helte” løber af stablen for første gang, og ifølge Charlotte Kalborg Ploug, der er iværksætterkonsulent på Riggen, er det vigtigt at hylde byens selvstændige:

– Iværksætteri er med til at udvikle byens erhvervsliv og sørge for, det ikke stagnerer. Vi er heldigvis gode til iværksætteri i Esbjerg og gode til udvikling. Det skal vi da fejre, siger Charlotte.

Hun har stået i spidsen for Level Up, hvis formål er at hjælpe allerede etablerede virksomheder ud over rampen. I aften skal vinderen af forløbet findes via en sms-afstemning.

– Jeg er simpelthen så stolt af vores deltagere, både de tre finalister og de resterende otte. De har alle sammen udviklet sig helt enormt meget og samtidig fået et virkeligt godt fællesskab, fortsætter Charlotte.

Iværksætteri er med til at udvikle byens erhvervsliv og sørge for, det ikke stagnerer. Vi er heldigvis gode til iværksætteri i Esbjerg og gode til udvikling. Det skal vi da fejre.

Charlotte Kalborg Plou

Iværksætterkonsulent på Riggen

Selvom vi kun havde tre finalister på scenen til 'Esbjergs Helte', var det en fest for alle iværksættere i Esbjerg. Her er de seje virksomheder fra Level Up! forløbet.

Hjælp at hente for iværksættere

De tre finalister, som denne aften pitcher deres virksomhed, er Betina Voss, 42 år, med papirisoleringsfirmaet Thermofloc, Kathrine Bruun, 36 år, med butikken OST samt de tre fyre Rimon Bassem Hanna Issa, Nikolaj Kielstrup Rasmussen, 31 år, og Dilan Rashied, 28 år, som sammen har Sharkware, der tilbyder skræddersyet software til virksomheder.

– For os er det fedt at være i finalen. Det viser, at vi har fat i noget rigtigt her, og at der er nogen, som tror på vores virksomhed og tror på, at den har vækstpotentiale, siger Rimon.

Alle tre deltagere roser Level Up-forløbet til skyerne:

– Jeg er blevet klogere på mig selv og min butik. Samtidig har det været enormt fedt at møde andre iværksættere og finde et fællesskab på Riggen. Jeg har fra starten benyttet mig af Business Esbjergs tilbud, og jeg kan stadig slet ikke få armene ned over, at vi som iværksættere kan få så meget hjælp, lyder det fra Kathrine, som driver en lille oste- og delikatesseforretning i Torvegade.

“Jeg kan stadig slet ikke få armene ned over, at vi som iværksættere kan få så meget hjælp. ”

Kathrine Bruun

Indehaver af butikken OST

Gå efter drømmene

Efter deres cirka syvminutters pitch stemmer deltagerne, før maden kommer på bordet – den består af lækre små anretninger fra OST. Og endelig udråber Randi Høxbro, udviklingschef hos Business Esbjerg, vinderen: Betina Voss, der glad og taknemmelig tager imod prisen på de 25.000 kr.

– Jamen jeg følte jo egentlig lidt, jeg allerede havde vundet bare ved at være med på Level Up.

Betina Voss

Indehaver og stifter af Thermofloc

– Jamen jeg følte jo egentlig lidt, jeg allerede havde vundet bare ved at være med på Level Up. Jeg er blevet skarp på, hvilken retning jeg skal gå i samt fået en masse brugbare værktøjer til at nå mine mål. Jeg har lært at sætte mig selv på spil. At jeg sagtens kan stille mig foran kameraet og fortælle, hvad jeg kan, siger hun og forsætter:

– Men hvor er det bare fedt og et kæmpe skulderklap. Samtidig er det en mulighed for at vise mine tre piger, at de skal tro på sig selv og ikke må give op på deres drømme. 91 procent af alle iværksættere i byggebranchen er mænd, men vi kvinder kan altså også.

Stort tillykke til Betina Voss og Thermofloc, der blev vinderen af Level Up! Med den flotte hæder fulgte også en check på 25.000 kr. "Det er vildt, at jeg har vundet. Jeg kan ikke sige det anderledes", siger Betina Voss.

Arrangementet fortsætter efter afslutningen af det officielle program med både netværk og fest, mens en kold vestenvind fortsat hyler udenfor. En af festens deltagere denne aften er 30-årige Rune Bildt Stokholm, som har været selvstændig udviklingsingeniør i knapt to år.

– Det er simpelthen bare et hyggeligt arrangement, siger han.

– Og jeg er så imponeret over, hvor meget der bliver gjort for byens iværksættere. Det kan Esbjerg virkelig være stolt af.

Og jeg er så imponeret over, hvor meget der bliver gjort for byens iværksættere. Det kan Esbjerg virkelig være stolt af.

Rune Bildt Stokholm

Selvstændig udviklingsingeniør og gæst til 'Esbjergs Helte'.

OM LEVEL UP

-Er et skræddersyet acceleratorprogram, der ager udgangspunkt i din virksomhed og arbejder med konkrete udfordringer og vækstmuligheder.

-Kommer hele vejen rundt om din virksomhed – fra idegrundlag og marketingsplaner til økonomi og finansiering.

-Du vil fra start til slut i forløbet få tilkoblet en virksomhedskonsulent samt et advisory board, som du mødes med løbende igennem hele forløbet.

-For at kunne deltage skal du have et cvr-nummer, der er max. fem år gammelt ved tilmelding. Din virksomhed skal have adresse i Esbjerg eller Fanø Kommune. Level Up har en samlet markedsværdi på ca. 130.000 kr. Din pris som lokal iværksætter er dog kun 5.000 kr.

Riggen drives af Business Esbjerg, støttet af Lauritzen Fonden & Esbjerg Kommune.

Læs mere om de tre finalister her:

Læs mere om Level Up!