SkoleRo er Line Juncher Lysdahlgaards hjertebarn. Det mærker man tydeligt efter at have været i samme rum som hende i blot fem minutter.
”Hvorfor jeg brænder så meget for børns mentale trivsel? Fordi det er mit livs formål og min passion. Det er det, jeg er sat i verden for,” siger Line med et stålsat blik og en notesbog, hvor der ikke er tænkt på margener, for der er skrevet idéer og andet ned fra den ene sidekant til den anden.
Hvorfor jeg brænder så meget for børns mentale trivsel? Fordi det er mit livs formål og min passion. Det er det, jeg er sat i verden for.
Line Juncher Lysdahlgaard
Stifter og indehaver af SkoleRo
Det er tydeligt, at Line Juncher Lysdahlgaard er på en mission. En mission der skal skabe bedre trivsel og mental overskud blandt især børn og unge.
Det gør hun via virksomheden SkoleRo, som hun starterede i efteråret 2021. På det tidspunkt lavede hun primært 1:1-undervisning og terapi for børn og unge hjemme i sin egen garage, hvor hun fra forældrene fik virkelig god feedback.
”De fortæller blandt andet, at de oplever deres børn som mere rolige og til tider også mere selvsikre,” siger Line Juncher Lysdahlgaard.
Nu er SkoleRo blevet et digitalt arbejdsredskab
Og blandt andet feedbacken fra forældrene har været med til, at SkoleRo nu er blevet et digitalt arbejdsredskab.
”I dag er SkoleRo et digitalt arbejdsredskab henvendt til lærere, pædagoger og fagfolk, der arbejder med børn og unge. Et arbejdsredskab der blandt andet tilbyder individtilpassede øvelser og sansestimuleringer. Øvelser der alle bygger på evidens for, at de virker,” fortæller Line Juncher Lysdahlgaard, der med platformen gerne vil nå ud til langt flere.
Hun nævner samtidig, at det digitale univers skal have et stort onlineforum, hvor lærerne eksempelvis kan vidensdele deres erfaringer med øvelserne og dele resultatet med andre lærere i hele landet.
Et år på Riggen og med et Level Up!-forløb i bagagen
Line Juncher Lysdahlgaard fik i sommeren 2023 en flyverplads på Business Esbjergs iværksætterhub og kontorfællesskab, Riggen.
Samtidig startede hun på Level-Up!; Business Esbjergs skræddersyede acceleratorforløb for virksomhedsejere, der vil tage deres virksomhed til næste niveau.
“Det gode ved både Riggen og Level-Up!-forløbet er, at du begynder at arbejde med din virksomhed på en mere intensiv måde.”
Line Juncher Lysdahlgaard
Stifter og indehaver af SkoleRo
”Det gode ved både Riggen og Level-Up!-forløbet er, at du begynder at arbejde med din virksomhed på en mere intensiv måde. Du kommer med en idé på et stykke papir, og så får du ellers lov til at dykke ned i din kernefortælling, din kundegruppe, og du lærer dig selv at kende som leder gennem en personlighedsprofil. Så du kommer virkelig i dybden med nogle områder, der er livsvigtige for en virksomhed,” siger Line Juncher Lysdahlgaard.
Det Advisory Board, et panel bestående af 2-3 erhvervsfolk, der bliver knyttet til den enkelte virksomhedsejer, som Line Juncher Lysdahlgaard fik tilknyttet SkoleRo, har også gjort en markant forskel.
”En ting er alle de kompetencer og erfaringer, som du får direkte adgang til via dit Advisory Board, noget andet er det netværk, du kan stemple ind i fra dag ét. Det har virkelig været godt. For eksempel har det hjulpet mig med at få åbnet døren til vigtige personer og instanser som med deres viden kan være med til at udvikle SkoleRo,” siger Line Juncher Lysdahlgaard.
”Der skal styres nogle større budgetter”
På trods af at Line Juncher Lysdahlgaard sluttede sit Level Up!-forløb i marts, hvor hun var en af de tre finalister, der kæmpede om den samlede sejr, så bruger hun stadig sit Advisory Board.
”Jeg er et sted nu med min virksomhed, hvor der skal styres nogle markant større budgetter, end jeg har haft hidtil. Så der er det virkelig fedt at have et par kompetente folk på sin speed-dial,” siger Line Juncher Lysdahlgaard.
Hun bliver gang på gang bekræftet i, at hun har fat i noget, når forældrene kontakter hende.
“Jeg er et sted nu med min virksomhed, hvor der skal styres nogle markant større budgetter, end jeg har haft hidtil. Så der er det virkelig fedt at have et par kompetente folk på sin speed-dial.”
Line Juncher Lysdahlgaard
Stifter og indehaver af SkoleRo
“Når børnene får mere selvtillid og mere ro, fordi de bruger nogle af de evidensbaserede øvelser, så bliver jeg bekræftet i, at SkoleRo er på rette vej i en større skala,” siger Line Juncher Lysdahlgaard med et høfligt, men selvsikkert smil.