Esbjerg er Danmarks bedste kommune når det gælder infrastruktur og transport

Erhverv 07. september 2023

7.950 virksomheder har vurderet deres kommunes erhvervsklima på en række områder. Undersøgelsen placerer Esbjerg blandt landets bedste, og på ét punkt er Esbjerg den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark.

Redaktør:

Kontakt

DI's årlige måling af erhvervsvenlighed i kommunerne er godt nyt for Esbjerg. I undersøgelsen, hvor virksomheder vurderer det lokale erhvervsklima, opnår Esbjerg en imponerende 10. plads. Inden for området 'Infrastruktur og Transport' er Esbjerg landets bedste kommune.

I Dansk Industris landsdækkende måling er Esbjerg kommune samlet set den 10. mest erhvervsvenlige kommune. Det er en markant forbedring sammenlignet med sidste år, hvor Esbjerg befandt sig på 15. pladsen. Samtidig er det Esbjergs bedste placering de seneste 10 år.

Med den flotte placering cementerer Esbjerg sin plads som den bedste blandt de store kommuner i landet, når det kommer til at skabe et gunstigt erhvervsklima for virksomhederne.

Vi er meget glade for, at Esbjerg er i top 10 i erhvervsvenlighed og bedste i landet i forhold til infrastruktur og transport. Sammen med Esbjerg Kommune kæmper vi videre med at sikre den bedste erhvervsservice og -udvikling.

Karsten Rieder

Direktør, Business Esbjerg

Esbjerg bedst indenfor Infrastruktur og Transport

I undersøgelsen bedømmes kommunerne i 10 overordnede kategorier, og her rangerer Esbjerg Kommune faktisk som den bedste i landet i 1 af de 10 kategorier.

Esbjerg udmærker sig inden for kategorien Infrastruktur og Transport, hvor undersøgelsen fokuserer på, hvordan virksomheder vurderer kvaliteten af det lokale vejnet og en velfungerende kollektiv transport. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, da de påvirker, hvordan varer, kunder og medarbejdere kan bevæge sig fra ét sted til et andet.

Resultatet skaber glæde hos Business Esbjerg

Resultatet af undersøgelsen glæder Business Esbjergs direktør, Karsten Rieder, der samtidig påpeger, at arbejdet med at sikre den gode erhvervsservice og -udvikling fortsætter ufortrødent. En indsats der er baseret på et godt samarbejde med Esbjerg Kommune og områdets virksomheder.

– Vi er meget glade for, at Esbjerg er i top 10 i erhvervsvenlighed og bedste i landet i forhold til infrastruktur og transport. Sammen med Esbjerg Kommune kæmper vi videre med at sikre den bedste erhvervsservice og -udvikling, siger Karsten Rieder.

Fakta om undersøgelsen

Lokal Erhvervsvenlighed 2023 er en landsdækkende undersøgelse, der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner. Det er 14. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.950 virksomheder over hele landet har i år vurderet deres kommunes indsats på en lang række områder med relevans for virksomhedernes erhvervsvilkår. I Esbjerg har 188 virksomheder vurderet erhvervsvenligheden.

Virksomhederne giver deres bud på, hvordan de oplever bl.a. sagsbehandlingen, trafikforholdene, samarbejdet med jobcentret og lokalplanlægningen.

Kilde: Dansk Industri

Se hele undersøgelsen her

Telefon:   

E-mail:   

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Telefon:   36 97 35 04

E-mail:   bbj@businessesbjerg.com