Generalforsamling i Business Esbjerg 2025

Erhverv 25. marts 2025

Generalforsamling i Business Esbjerg den 24. marts 2025 på Danhostel Esbjerg.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Den 24. marts 2025 havde vi generalforsamling i Business Esbjerg. Vi bringer her formandens beretning, 'Året der gik 2024', samt en oversigt over Business Esbjergs bestyrelse efter generalforsamlingen.

Formandens beretning til Generalforsamlingen 2025

Overordnet har 2024 været et rigtigt godt år for Business Esbjerg. Med flere medlemmer, højt aktivitetsniveau, en stærk organisation og en sund økonomi.

Medlemsservice

Takket være gode rekrutteringer og en solid indsats gennem hele året har antallet af virksomhedsbesøg og -kontakter været højt. Det høje aktivitetsniveau har været med til at sikre et rekordhøjt antal medlemmer, som siden august måned har ligget over 1.000.

Antallet af deltagere på arrangementer, uddannelsesforløb og netværk er ligeledes stabilt og højt.

Uffe Lundgaard har overtaget ledelsen af erhvervsafdelingen. Hans lange erfaring med erhvervsfremmeindsatserne skaber, sammen med hans store kendskab til virksomhederne, et godt afsæt for en endnu mere kvalificeret og fokuseret indsats blandt konsulenterne i erhvervsafdelingen.

Det høje aktivitetsniveau har været med til at sikre et rekordhøjt antal medlemmer, som siden august måned har ligget over 1.000.

Flemming Enevoldsen

Bestyrelsesformand, Business Esbjerg

Invest in Esbjerg

Arbejdet med at trække investeringer og virksomheder til området er et langt og sejt træk. Det har 2024 været et godt eksempel på. Trods endeløse rækker af møder og kontaktskabelser med udenlandske og danske investorer og trods disponible erhvervsgrunde, lod de endelige beslutninger vente på sig.

Starten af 2025 viste så, at indsatsen nytter, for året er startet med gode og store investeringsnyheder med etableringen af ECO-LocaXion og senest nyheden om realiseringen af brintrøret fra Esbjerg til Tyskland. I begge tilfælde har vi, igennem en lang årrække, arbejdet på sagerne og haft betydning for udfaldet.

Iværksætteri

Vi driver fortsat iværksætterhuset Riggen med støtte fra Lauritsen Fonden og Esbjerg Kommune.

I 2024 nåede vi i mål med de planlagte indsatser, blandt andet takket være en god og støttende indsats fra mange medarbejdere i Business Esbjerg. Med et skærpet fokus fra ledelsen, en ny daglig leder og alle mand klar til at gøre en forskel for iværksætterne, så er det vores forventning at Riggen cementerer sin position som et levende og naturligt samlingssted for iværksættere, der vil udvikle deres virksomhed og nyde godt af vores viden og sparring.

Arbejdskraft

Gennem årene er der bygget en solid indsats op omkring sikringen af den relevante arbejdskraft til virksomhederne. Der er fortsat stor opbakning til Karrieremesse Esbjerg og Dit Karrierevalg, hvor potentielle og fremtidige arbejdstagere kommer i dialog med virksomheder og får et indblik i deres muligheder hos dem.

Karrierepartnervirksomhederne støtter op om indsatsen for at tiltrække højtuddannede og deltager i de fremstød der laves, både fysisk og online. Og sammen med Esbjerg Kommunes Tilflytterservice og Jobcentre rundt om i landet, inviterer vi potentielle jobtagere til Esbjerg og synliggør karriere- og levemuligheder.

Bestyrelsens sammensætning samt suppleanter efter valg til Generalforsamlingen:

Medlemmer i Business Esbjergs bestyrelse

Formand

  • Flemming Enevoldsen

Næstformand

  • Jesper Frost Rasmussen, Borgmester i Esbjerg Kommune (V)

Bestyrelsesmedlemmer

  • Karsten Larsen, kunde- og markedschef i NemByg
  • May-Britt Andrea Andersen, byrådsmedlem i Esbjerg Kommune (C)
  • Olaf Rye, Adm. direktør ved Rybners
  • Jesper Toft Mathiasen, formand DI Sydvestjylland og koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen
  • Frank Jensen, Borgmester i Fanø Kommune (B)
  • Bente Riis Fogsgaard, Indehaver og advokat i Advokatfirmaet Archa
  • Claus Pedersen, Direktør Ribe Fritidscenter
  • Jeanne Holmes, Medejer og administrationschef i Aqua-Teknik
  • Rikke Maj Ager, Teknisk direktør i Americhem Europe

Suppleanter

  • Jacob Okholm, Temp-Team
  • Knud-Erik Poulsen, Senior Erhverv Esbjerg