Persondatapolitik for Business Esbjerg
Under virksomheden Business Esbjerg hører Iværksætterhuset Riggen, og nedenstående persondatapolitik gælder derfor for også for alle deres aktiviteter.
Dataansvarlig
Business Esbjerg CVR-nr.: 30164210 Niels Bohrs Vej 6 6700 Esbjerg Tlf.: +45 7512 3744 info@businessesbjerg.com
Behandling af persondata og formål
Vi behandler personoplysninger om dig, når du retter henvendelse til os via mail, brev, hjemmeside, sociale medier og i forbindelse med medlemskab, deltagelse i arrangementer, indkøb eller opfyldelse af kontrakter og aftaler. Derudover behandler vi personoplysninger om dig, hvis du er ansøger til ledige stillinger, er ansat, praktikant, medlem af repræsentantskabet eller bestyrelsen.
De personoplysninger, du indsender til os, digitalt eller i papirform, bliver behandlet af vores personale alt efter formål og relevans. Dine personlige oplysninger bliver således behandlet og opbevaret fortroligt og forsvarligt, og kun de relevante medarbejdere har adgang til dine personoplysninger og eventuelle filer. Vi sletter dine personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt at behandle dem.
Som udgangspunkt behandler vi kun almindelige personoplysninger, undtaget herfra er ansatte og medlemmer af bestyrelsen hvor vi også behandler fortrolige oplysninger (CPR-Nr.) og hvis det er relevant følsomme oplysninger i form af evt. helbredserklæringer.
Ansøgere
Når du sender din ansøgning til os, behandler vi dine oplysninger i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Hvis din ansøgning ikke fører til ansættelse hos os, sletter vi personoplysningerne om dig senest efter 6 måneder.
Hjemlen vil i de fleste tilfælde være Persondataforordningens artikel 6.1(f) interesseafvejning.
I de tilfælde hvor vi beder dig deltage i personligheds- og færdighedstests, eller hvis vi ønsker at indhente reference fra tidligere arbejdsgiver, vil behandlingen være baseret på Persondataforordningens artikel 6.1(a) samtykke.
Bestyrelsesmedlem
I forbindelse med medlemskab af vores bestyrelse, er det lovpligtigt, at du foruden dine personlige kontaktoplysninger også opgiver dit CPR-nummer. Disse oplysninger videregives kun til statslige myndigheder, bank og revisor.
Hjemlen er persondataforordningens artikel 6.1(b)
Deltager på arrangementer eller i netværk
For deltagere, eller tilmeldte, til arrangementer og netværk, bliver der indsamlet personoplysninger til brug for afholdelse af aktiviteterne.
Deltagerliste deles i enkelte tilfælde med en evt. oplægsholder, eller samarbejdspartner.
Der kan forekomme uddeling af deltagerliste på arrangementer. Her vil fremgå fulde navn, evt. virksomhed. Hvis du ikke ønsker at fremgå af en deltagerliste skal det oplyses til os i forbindelse med tilmeldingen, eller umiddelbart efter.
På arrangementer sker det, at vi tager billeder og video til brug på vores hjemmeside, på sociale medier eller andet, der indgår i vores løbende virke. Ønsker du ikke, at der tages fotos/video af dig til de nævnte formål, skal du give besked herom til fotografen/ansvarlige på stedet eller i forbindelse med din tilmelding. Vi sletter billeder fra arrangementer efter 5 år.
Hjemlen er Persondataforordningens artikel 6.1(f)
Deltager på erhvervsrejser
For deltagere på erhvervsrejser, arrangeret af os, bliver der indsamlet
personoplysninger til brug for afvikling af rejser – herunder kopi af pas. Oplysningerne bruges til reservation af billetter, overnatning og virksomhedsbesøg hvor dette er nødvendigt. Oplysningerne slettes umiddelbart efter rejsens afvikling og opbevares ikke efterfølgende.
Hjemlen er persondataforordningens artikel 6.1(b)
Kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere
Vi bruger dine personoplysninger til at opfylde forpligtelserne i vores aftaleforhold med dig/din virksomhed. Vi bruger dem også til at forbedre vores tjenesteydelser og til at kunne målrette vores budskaber til dig og din virksomhed, herunder målrette reklamer og indhold til dig/din virksomhed.
Vi gemmer dine personoplysninger så længe vi har et aktivt aftaleforhold med dig/din virksomhed.
Når aftaleforholdet er ophørt, gemmer vi dine personoplysninger så længe vi er forpligtet hertil efter lovgivning, herunder regnskabslovgivningen.
Hjemlen er persondataforordningens artikel 6.1(b)
Videregivelse af persondata
Vi deler ikke dine oplysninger med tredjepart, udover de førnævnte tilfælde i forbindelse med levering af aftalte ydelser. Derudover videregiver vi kun personoplysninger til tredjemand, herunder offentlige myndigheder, hvis du udtrykkeligt har givet samtykke til det, eller vi har en lovpligtig forpligtigelse til det.
Samtykke
I de fleste tilfælde er vores behandling af dine personoplysninger baseret på et andet retsgrundlag end samtykke. I det omfang vi måtte have indhentet et samtykke fra dig til en given behandling af dine personoplysninger, gælder, at du til enhver tid har ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Hjemmesider, sociale medier og markedsføring
I forbindelse med din færdsel på vores hjemmesider og sider på sociale medier, registreres din og andre brugeres færdsel via ”cookies”. Disse oplysninger anvendes til at måle trafikken og føre statistik over de mest besøgte sider. Du er fuldstændig anonym i denne statistik.
Vi anvender også cookies til optimering af markedsføring, de cookies sættes kun med dit samtykke. Se status på dit samtykke på siden med vores Cookiepolitik.
Når du sender oplysninger via formularer fra vores hjemmeside, foregår dette via en sikker forbindelse (SSL-kryptering). Ved tilmelding til vores nyhedsbrev giver du samtykke til at vi må behandle dine personoplysninger og sende dig nyhedsmails. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet via ”afmeld-funktionen” i bunden af nyhedsbrevet.
Når du udfylder vores kontaktbokse, indsamler vi oplysninger om dig, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, udfyldte kommentarer og øvrige oplysninger du har udfyldt.
Sletning af persondata
Vi sletter dine personoplysninger efter de almindelige forældelsesregler, der gælder i Danmark. Vi sletter løbende personoplysninger, som ikke er nødvendige, når vi har opfyldt vores forpligtelser i forhold til et eller flere af de formål de er indsamlet til.
Dine rettigheder
Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personlige oplysninger. Du har herudover også ret til at få berigtiget (korrigeret), slettet eller blokeret dine personlige oplysninger efter reglerne herom. Du har desuden ret til at få udleveret oplysninger om dig selv, som du har givet til os.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.