Det handler om at få opmærksomhed. Omtale i æteren og trafik på de sociale medier. I informationstidsalderen er opmærksomhed en dyrebar ressource. Omtale og trafik er penge, magt og politisk indflydelse, selv hvis det er på bekostning af sandhed, fakta og de alt for virkelige udfordringer, vi står overfor.
Vincent tager afsæt i sin aktuelle bog “FAKE NEWS” og giver et første sammenhængende billede af, hvordan opmærksomhedsøkonomien kan ende i det postfaktuelle demokrati: Eventyrlige fortællinger erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk meningsdannelse, debat og lovgivning. Et monster, som de færreste vil have, men som har vist sit ansigt på det seneste, og som bliver fodret af politikere, journalister og borgere. Første skridt til at stoppe med at fodre monsteret og dæmme op for den udvikling er at forstå, hvad der forårsager den.
Om Vincent F. Hendricks:
Vincent F. Hendricks, Dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Han er forfatter til en række bøger: “Infostorms”, “Spræng Boblen”, “Fake News”, “Reality Lost” og “Kæmp for kloden”.
Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og Choice Magazine Outstanding Title Award. Den 26. november 2016 fik Vincent F. Hendricks tildelt DR’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen. ”Han er utrættelig. Og fuld af overskud har han gjort filosofien relevant”. Det var blot nogle af ordene, som kanalchefen for P1, Thomas Buch-Andersen, kom med, da han afslørede, at Vincent F. Hendricks blev årets modtager af P1’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen.
Bemærk:
Dette er et lukket arrangement for medlemmer af Leadership Esbjerg. Er du nysgerrig på at høre mere om netværket og ønsker du at deltage som gæst, så kontakt Mai-Britt Iversen på mai@businessesbjerg.com
Om Leadership Esbjerg
Leadership Esbjerg er et uformelt topledernetværk, hvor vi bestræber os på at give toplederne ny viden om ledelse og virksomhedsstrategi, samt fortrolige sparringspartnere.
Leadership Esbjerg består af mange forskellige typer virksomheder, fra forskellige brancher, fordi vi tror på at vores medlemmer opnår stor læring ved at møde mennesker med andre synspunkter og udgangspunkter.
Det er vores vision at være det ypperste faglige netværk for topledere i Esbjerg komune med vægt på faglig udfordring og inspiration omkring ledelse.
Der er 8-10 årlige aktiviteter i Leadership Esbjerg. Prisen for et medlemsskab er 15.000 kr.
Leadership Esbjerg
Læs mere om topledernetværket, Leadership Esbjerg. Om betingelser for medlemskab, priser og listen over medlemmer i netværket.
Leadership Esbjerg