1. Arrangementer

Har du en fysisk lokation og vil du gerne have flere kunder?

Tue. 11. June 2024
18. June 2024
25. June 2024
27. June 2024

Online

Hvordan får du lokket kunder ind i din forretning, og hvordan sikrer du, at de går glade og tilfredse derfra? På dette workshopforløb får du værdifulde værktøjer til at tage din butik til det næste niveau – både fysisk og digitalt.

Price

  1. All participants

    Free

Workshopforløbet er for danske iværksættere, der er en nyetablerede , og som ønsker at få flere kunder i butikken.

Forløbet henvender sig til alle forretninger, der har fysiske lokaler, fx en vinhandel, et pizzaria, en døgnkiosk, et galleri, en vinbar, en restaurant, en boghandel, en klinik, en tøjbutik, en teahandel, en cafe og alt derimellem.

Workshopforløbet er for danske iværksættere, der er en nyetablerede , og som ønsker at få flere kunder i butikken. Din virksomhed må maks. være 3 år gammel på tilmeldingstidspunktet.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

Kan du se dig selv i følgende?

Du driver en butik, og du forsøger at lokke kunder til via forskellige tiltag; måske er du allerede aktiv på sociale medier, måske har du en hjemmeside og det kan også være, at du allerede har indgået lokale samarbejder. MEN du ønsker at blive endnu bedre til at promovere din butik og skabe den gode og levende butiksoplevelse, så du kan trække endnu flere kunder ind i butikken.

På forløbet lærer du, hvordan du kan gøre din butik nem at finde – både digitalt og ude i den virkelig verden. Derudover får du redskaber til styrke forståelsen af dine kunder og deres behov, så du kan skabe gode kundeoplevelser, og du får indblik i, hvordan du arbejder strategisk med din økonomistyring. Kort sagt: Du får effektfuld og virksom viden og konkret inspiration til at synliggøre din butik, tiltrække og fastholde kunder og overblik over, hvordan du kan arbejde strategisk med udviklingen af din butik.

Efter forløbet har du styr på hvordan du…

  • Får strøgkunder igennem Google Maps
  • Bruger QR koder til at gøre det nemmere for dine potentielle kunder og du lærer hvordan du måler på det
  • Lokker kunder ind i butikken
  • Beregner hvad det koster dig at få kunder og hvad dine kunder er værd over tid
  • Laver du events sammen med andre
  • Etablerer et nyhedsbrev
  • Annoncerer på sociale medier
  • Forstår din målgruppe
  • Forstår hvordan de sociale medier virker og du ved at du ikke blot kan poste organisk
  • Vinder du uden at være lavest på pris

Undervejs på forløbet får du mulighed for 30 minutters individuel sparring med underviseren, hvor din egen forretning og dine særlige udfordringer og muligheder sættes i fokus.

Din guide på vejen fra god idé til god forretning 

Jesper Holme Jensen fra Undfreunde er ekspert i at koble den digitale kunderejse med den fysiske butiksoplevelse og få de to ting til at spille sammen. Han har undervist hundredvis af iværksættere og små butiksdrivende, og brænder for at hjælpe dem med at komme godt i gang og endnu bedre videre på deres rejse. Han har derfor et skarpt blik på den enkeltes behov og i din individuelle sparring med Jesper, kan du trække på hans brede erfaring, så du får et køligt overblik over den strategiske udvikling af din butik.

Tid og sted:

Workshop 1: Kundeforståelse, loyalitet og økonomi

11-06-2024   18.30 – 21.30
Online

 

Workshop 2: Google Maps og QR koder

18-06-2024   18.30 – 21.30
Online

Workshop 3: Skab vækst igennem annoncering på sociale medier

25-06-2024   18.30 – 21.30
Online

Workshop 4: Lokalt PR og events og loyalitet – effektiv brug af nyhedsbreve

27-06-2024   18.30 – 21.30
Online

Krav for deltagelse: 

Iværksætterdanmark bliver finansieret af EU’s Socialfond, og for at sikre at vi gør vores bedste og leverer det tilbud til de danske iværksættere, vi har lovet, skal du, som deltager, udfylde en række EU-dokumenter. De skal underskrives med NemID, og det første dokument er et såkaldt startskema, som du modtager lige efter din tilmelding. Det er påkrævet, at alle dokumenter udfyldes og underskrives. Vi beklager besværet, og takker samtidig for at du er med til at sørge for, at Iværksætterdanmark bliver ved med at være et levedygtigt og professionelt tilbud til danske iværksættere. Tak!

Forløb:

Vær opmærksom på, at du tilmelder dig et forløb, som består af 4 online aktiviteter. Du forpligter dig ved din tilmelding til at deltage i hele forløbet.

Iværksætterdanmark er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Tue. 11. June 2024, 18.30 - 21.30
18. June 2024, 18:30 - 21.30
25. June 2024, 18:30 - 21.30
27. June 2024, 18:30 - 21.30

Online