UDSOLGT!
Udfyld denne formular, hvis du vil på ventelisten: Venteliste til ESG & Strategi
Vi planlægger at afholde kurset igen i 2025. Du er ikke forpligtet til at deltage, hvis du skriver dig op. Men du vil modtage information på mail når vi igen udbyder kurset.
Hvis du har taget første skridt ud i ESG eller skal til at starte på rejsen, så er dette kursus for dig.
Er du – eller ønsker du at blive – leverandør til store virksomheder, så vil du utvivlsomt blive afkrævet information, vil du låne penge af banken kan det også betales sig at have styr på din bæredygtighed og vil du reklamere med din grønne profil er det nødvendigt at du sikrer dig, at den faktisk også er grøn.
Kurset består af 3 workshops á 2,5 timer.
Kursets indhold er udviklet og faciliteres af Improve Business.
“Hvorfor overhovedet ESG – Kend dine kundekrav”
22. oktober, varighed: 2,5 timer
- Introduktion til ESG: Hvad, hvordan og hvorfor ESG er relevant for virksomheden.
- Interaktiv case: Deltagerne træffer beslutninger i en fiktiv virksomhedssituation.
- Kortlægning af kunder og kundekrav: Virksomhederne analyserer deres kunder og tilhørende ESG-krav.
Resultat: Du får et overblik over om ESG overhovedet er relevant for dig gennem kundekrav, men også om og hvordan ESG kan være en konkurrencefordel.
“Hvor skal du starte med ESG?”
30. oktober, varighed: 2,5 timer
- Identifikation af eksisterende ESG-initiativer.
- Opstart på dobbelt væsentlighedsanalyse: Prioritering af ESG-målepunkter baseret på relevans for virksomheden.
- Identifikation af datakilder og metoder til indsamling.
Resultat: I får identificeret hvor I kan starte og prioriteret indsatserne efter hvad der har den største indvirkning på jeres forretning.
“Sådan gør du ESG til god forretning”
5. november, varighed: 2, 5 timer
- Bæredygtig forretningsstrategi: Hvordan omsættes ESG-mål til en konkret strategi for dialog med kunder og positionering på markedet.
- Cirkulærer forretningsmodeller og tilbagekøbsordninger
Resultat: Fremfor blot at være en udgift skal bæredygtig udvikling gøres til god forretning. Du kommer i gang med at lave en fremadrettet strategi for hvordan du kan udvikle din forretningsmodel eller produkter, som har en positiv indvirkning på alle bundlinjer.
Sparring efter kurset
Efter kurset er I klar til at arbejde fokuseret og strategisk med jeres bæredygtighed og ESG.
For at komme godt videre med næste skridt kan I booke en fokuseret sparringsaftale med en af Business Esbjergs erhvervskonsulenter, der kan være med til at pege jer videre i processen – hvad end det er værktøjer, støttemuligheder eller andet.
Deltagelse og pris
Kurset udbydes som del af projektet GrønBusiness og deltagelse er derfor gratis.
Vi tilbyder op til 2 pladser per virksomhed.
Bemærk: Der er et begrænset antal pladser.
Vi tager kontakt til enkelte deltagere før og efter kursusstart for at sikre det ønskede udbytte fra de afholdte workshop.
Målgruppe
Kurset er primært tiltænkt SMV’er med 10+ ansatte, der er nysgerrige på eller allerede i gang med at arbejde med ESG.
GrønBusiness
Vi deltager i projektet, GrønBusiness, hvor vi sammen med partnere i Danmark og Tyskland, arbejder for at støtte små og mellemstore virksomheder i at gøre deres processer mere bæredygtige.
Læs mere om projektet her: businessesbjerg.com/da/virksomhed/esg/projekt-groenbusiness