Go’ morgen med Business Esbjerg, er et åbent netværk, hvor alle medlemmer af Business Esbjerg har mulighed for at deltage, og du vurderer fra gang til gang om du har mulighed for at deltage. På denne måde vil du komme til at netværke med mange forskellige mennesker.
Emnet for dagen: Fremtidens arbejdsstyrke: Grønne kompetencer og ESG v. Arne Fogh & Ole Reinsborg fra Business Esbjerg.
Målet med netværket er at skabe et relevant uformelt relationsnetværk for Business Esbjerg medlemmer.
Program:
- 07:30 Indtjekning, kaffe og let morgenmad
- 07:45 Netværksaktivitet
- 08:30 Dagens tema: Fremtidens arbejdsstyrke: Grønne kompetencer og ESG
- Hvad er grønne kompetencer?
- Hvad er ESG?
- Hvordan hænger de sammen?
- Uddannelses- og støttemuligheder
- 09:30 Tak for i dag
Arrangementet er den del af projektet GrønBusiness, der støttes af EU.
Danmarks ambitiøse klimamål mod 2030, står over for en generel arbejdskraftsmangel. Derfor er Business Esbjerg en del af projektet Bright med fokus på kvalificeret arbejdskraft til Sydjylland, hvor nøglevirksomhederne for den grønne omstilling er placeret.
Projektet omfatter fire hovedområder: uddannelse af specialister, tilpasning af kandidater til virksomhedernes behov, kompetenceudvikling for ansatte og tiltrækning af internationale eksperter til Sydjylland’s grønne erhvervsmiljø.
Udviklings- og projektkonsulenterne Arne Fogh og Ole Reinsborg fra Business Esbjerg giver en kort indflyvning til tilbuddene til din virksomhed.
Det er gratis at deltage på morgenmøderne, der er ingen ekstra opkrævning – deltagelsen i netværket er en del af dit medlemskontingent.
Netværksmøderne er for ansatte og ejere i Business Esbjergs medlemsvirksomheder.
Er du nyopstartet iværksætter, henviser vi til vores Iværksætternetværksmøder den første torsdag i måneden, der en del af vores iværksættercafé. Er du iværksætter skal du arbejde fuldtid i din virksomhed og have kunder og indtjening for at deltage i netværket her. Ellers henviser vi igen til netværksmøder for iværksættere via www.riggen.dk
Hver 2. onsdag, hver 2. måned afholder vi Go ‘morgen med Business Esbjerg.
Du behøver ikke deltage hver gang, men kan blot tilmelde dig som du lyster, og som det passer ind i dit program.
Du vil derfor også opleve, at du vil komme til at netværke med mange forskellige mennesker, da det ikke altid er de samme, der deltager hver gang.
Formatet er uformelt, vægtet på at netværke, blive inspireret og hjælpe hinanden.
Derfor kan der være forskellige temaer på møderne. Fx. et emne, som vi vurderer er interessant for deltagerne, det kan være “medbring en udfordring”, hvor vi sparrer omkring den, det kan være en faciliteret netværksaktivitet eller meget andet.
Du er meget velkommen til at byde ind.
Nogle netværksmøder vil have et tema, der hedder “Medbring en udfordring”. Det betyder at dagsordenen er relativ åben, men tager udgangspunkt i en dialog omkring de(n) største udfordring(er) I står overfor nu. Det kan være en udfordring med kanvas, en kunde, en medarbejder, komme ud over rampen med sin markedsføring eller noget helt andet.
Vi dykker herefter ned i udvalgte udfordringer og sparrer og netværker omkring de enkelte emner.