Når vi giver feedback, gør vi det for at få indflydelse. Vi vil gerne påvirke noget i en bestemt retning, nemlig den retning vi synes er rigtig. Som afsender har vi en tendens til at glemme, at vores feedback skal være relevant og brugbar, så den bliver værdifuld for modtageren.
Hvad er formålet med feedback i organisationen?
Hvordan spiller I hinanden gode i hverdagen?
Hvordan skal du give en feedback, som er relevant, brugbar og værdifuld for modtageren?
- 08:00 Morgenmad
- 08:20 Maj Bjerre – Feedback så du bliver hørt inkl. opgaver/diskussion
- 09:45 Afrunding
- 10:00 Tak for i dag
Om Maj Bjerre
Erhvervsrådgiver, foredragsholder, forfatter og coach (f. 1972).
Majs fokus er på hvordan vi forholder os til hinanden, og det vi gør sammen. Gode relationer og gode fællesskaber er afgørende for vores trivsel, vores indre drive, og det vi kan præstere sammen.
Det vi gør, skal give mening og skabe værdi, både for os selv og for andre – det giver de bedste resultater og den største tilfredsstillelse.
Maj har i mere end 18 år kombineret forståelsen for virksomhedens dynamik med menneskets psykologi og hjulpet mennesker, virksomheder og organisationer med at aktivere deres naturlige talenter og styrker igennem personlig rådgivning og længerevarende forandringsprocesser.
Hun har tidligere arbejdet som leder i flere internationale virksomheder, både i Danmark og London, og startede allerede i starten af 0’erne på at uddanne sig indenfor personlig udvikling (coaching, NLP, hypnose, The Work og stress).
Om HR-netværket
Vi inviterer HR-medarbejdere til fire årlige netværksmøder med input og sparring om tiltrækning af arbejdskraft.
Til hvert møde tages et relevant emne op. Derudover er der mulighed for at vende relevante emner og udveksle erfaringer bredt.
Udover vores årlige 4 møder, så inviterer vi også til vores store VIP-arrangementer, som vi afholder på tværs af vores netværk.
Målgruppen er HR medarbejdere, der arbejder med tiltrækning og rekruttering i virksomheder.
Kontakt netværk- og eventansvarlig Mai-Britt Iversen, hvis du gerne vil deltage i netværket, evt. deltage som gæst på et møde for at se om det er noget for dig.
HR-netværket
Læs mere om Business Esbjergs HR-netværk: betingelser for medlemskab, priser og listen over medlemmer i netværket.
Business Esbjergs HR-Netværk