Med baggrund i mange års ledelseserfaring, senest 12 år som indkøbsdirektør i Magasin, der omsætter for over 2,8 milliarder
kr. og som i dag er en af Europas førende department stores, deler Margrethe gavmildt ud af sine læringer og perspektiver på ledelse.
Margrethe har en Top Executive-grad fra INSEAD i Frankrig inden for Leadership, Strategy & Innovation og en Mastergrad i marketing fra Westminster University i London.
Udover arbejdet som direktør, investor og bestyrelsesmedlem er Margrethe en efterspurgt foredragsholder i Ledelse, Kultur & Strategi, og hun sidder i flere investorpaneler, samt juryer i livsstilsbranchen. Hun er aktiv deltager i netværksgrupper som VL64 og MEMA.
Margrethe blev i 2020 nomineret til ”Alt for Damernes Søsterpris”, som satte fokus på kvinder, der hjælper hinanden med at udleve deres iværksætterdrømme.
Hun er en fantastisk oplægsholder, som med eminent god og smittende energi, scene-tække og nærvær inspirerer sit publikum til at turde sætte baren højt – med fokus på både at øge bundlinjen og medarbejdernes trivsel og ambitioner. Med sit altid gode smittede humør får Margrethe inspirerer sit publikum til at turde gå forrest og skabe den fedeste arbejdsplads.
- 15:00 Registrering
- 15:30 Velkomst ved Business Esbjerg
- 15:35 Oplæg, Margrethe Dal Lehrmann, winning teams – sådan skaber du en vinderkultur – med en god bundlinje
- 16:45 Netværk på tværs inkl. drinks og snacks
- 17:45 Tak for i dag
Om Margrethe Dal Lehrmann
Margrethe Dal Lehrmann er investor og direktør hos LoveMondays, der investerer i scale up virksomheder indenfor især digitale markedspladser, e-commerce, software as a service, retail og livsstil. Sammen med resten af teamet hjælper Margrethe med at identificere, opkøbe og mest af alt hjælpe iværksætterne, deres teams og deres koncepter til at vokse – både menneskeligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt.
LoveMondays & Lehrmann Family har aktive investeringer i 18 virksomheder bl.a. Normal, Luksusbaby, DM Greenkeeping, Estaldo, Vuffeli, Softpay, A-view, Trophy Games og Plecto mv.
Margrethe Dal Lehrmann en af landets stærkeste profiler inden for ledelse og motivation. Med i bagagen har Margrethe Dal Lehrmann 12 års erfaring som indkøbsdirektør for Magasin. Her spillede hun en nøglerolle i Magasins store turn-around og markante vækstrejse til en omsætning på 2,8 milliarder kroner på tværs af syv stormagasiner
Dette netværksevent er et tilbud til medlemmer af Business Esbjergs netværk og partnerskaber. Du er ligeledes velkommen som gæst som medlem af Business Esbjerg mod betaling.
Som medlem af Business Esbjergs netværk, har du 1 personlig plads pr. netværksdeltager.
På linket kan du finde en liste over Business Esbjergs netværksgrupper og se om der er en for dig. Der er flere på vej, så kontakt os gerne, hvis der ikke er en, der umiddelbart passer dig.