1. Arrangementer

Er din markedsføring lovlig? Sådan undgår du store bøder fra Forbrugerombudsmanden

Tue. 26. April 2022
pm. 08.00 - 09.30

Dahl
Dokken 10, 6700 Esbjerg

Do you want to know more?:

Mai-Britt Iversen

Netværks- og eventansvarlig

Contact Mai-Britt

Price

  1. Medlem af Esbjerg City

    Free

  2. Medlem af Business Esbjerg

    Free

Bliv klogere på faldgruberne i markedsføringsloven, når advokaterne Søren Wolder og Poul Jensen giver en overordnet regelgennemgang og praktiske eksempler inden for emnerne greenwashing, e-handel, leads og marketing-permission, cookies, brug af influenter i markedsføring, prismarkedsføring og brugen af udsagn om tilbud/rabat.

Forbrugerombudsmandens praksis viser med tydelighed, at der er mange udfordringer for dig, der arbejder med marketing og salg. Der kommer løbende nye sager og fornyet fokus på en lang række emner, som kan gøre det svært at holde sig opdateret.

For hvad må man egentlig?

  • Må man skrive at et produkt er bæredygtigt?
  • Gælder der særlige regler for B2B eller er det de samme, som gælder for B2C?
  • Hvordan må man indsamle leads til elektronisk markedsføring?
  • Må forbrugeren betale med sine personoplysninger – må du eksempelvis skrive ”gratis e-bog”, når modtageren skal oplyse sin e-mailadresse og tilmelde sig nyheder?
  • Kan man lovligt bruge amerikanske marketingssystemer, når de opbevarer persondata i USA?

Arrangeres i samarbejde med Esbjerg City

Om Poul Jensen

Poul Jensen har gennem mange år rådgivet både private, erhvervsdrivende og almene boligorganisationer og har betydelig erfaring og specialviden inden for alle områder af lejeretten.
Han har ligeledes betydelig indsigt og erfaring i ejendomsoverdragelser af enhver art.
Desuden arbejder Poul Jensen med familie- og arveret.

Poul Jensen er anbefalet af Legal 500 inden for Real Estate and Construction (2021).

Som tillidserhverv er Poul Jensen formand for Esbjerg City

Om Søren Wolder

Søren Wolder er specialistadvokat indenfor immaterialret og databeskyttelsesret med mere end 15 års erfaring indenfor begge retsområder. Han har omfattende erfaring indenfor immaterialretten med porteføljestyring, strategisk rådgivning, udarbejdelse og forhandling af kontrakter samt håndtering af produktkrænkelsessager.

Søren Wolder er anbefalet af WTR1000 indenfor immaterialret og af Legal 500 inden for IP-området (2021).

Tue. 26. April 2022
pm. 08.00 - 09.30

Dahl
Dokken 10, 6700 Esbjerg