Dagens oplæg handler om ledelse – og hvad toppen af dansk erhvervsliv har gjort for at få succes.
I en hektisk og kaotisk tid, er det afgørende at forstå hvad der er vigtigt, og hvad man bør fokusere på. Hvilke muligheder er der, hvilke trusler er der – og hvilke nye tendenser gælder det om at se tidligere end sine konkurrenter? Niels Lunde har i mere end 30 år fulgt erhvervslivet tæt, og kombinerer en personlig ledelseserfaring med en skarp analytisk evne og et globalt udsyn.
Hør Niels Lunde fortælle på en letforståelig måde om de nye vilkår, når det gælder om at drive en kommerciel forretning og få et bud på den strategiske dagsorden hos de mest succesfulde virksomheder sådan som den ser ud lige nu. Oplægget tager udgangspunkt i Niels Lundes to bøger “100 topchefer”, som handler om Danmarks førende topchefer, og i “Miraklet i LEGO”, som handler om LEGO’s turnaround fra krise til succes. Niels Lunde giver dig en inspirerende indsigt i moderne og praktisk ledelse og indblik i de vigtigste ledelsesværktøjer. Niels Lunde har i bogen “100 topchefer” udpeget og rangordnet de 100 tungeste topchefer i dansk erhvervsliv. På baggrund af bogen har Niels Lunde lavet et oplæg i moderne og praktisk ledelse.
- 07:30 Morgenmad
- 08:00 Oplæg
- 09:30 Netværk
- 10:00 Tak for i dag
Om Niels Lunde:
Niels Lunde er journalist, erhvervskommentator og chefredaktør på Børsen. Tidligere har han, igennem 5 år, været ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Tidende. I dag holder han inspirerende og aktuelle foredrag om politik, medier, kommunikation og erhverv.
Han har udgivet flere bøger, for eksempel “Det ny Danfoss” fra 2015, hvor han fik fri adgang til de interne strategidokumenter i landets største industrivirksomhed og giver et unikt indblik i hvordan en stor virksomhed arbejder med strategi. I 2014 udgav Niels Lunde bogen “100 topchefer”, som er en beskrivelse af de 100 største og mest markante topledere i dansk erhvervsliv, herunder deres karriereforløb og nuværende position. Derudover er Niels Lunde også forfatter til den anmelderroste erhvervsbiografi “Hr. Møllers nye mand”.
Bemærk:
Dette er et lukket arrangement for medlemmer af Leadership Esbjerg. Er du nysgerrig på at høre mere om netværket og ønsker du at deltage som gæst, så kontakt Mai-Britt Iversen på mai@businessesbjerg.com
Om Leadership Esbjerg
Leadership Esbjerg er et uformelt topledernetværk, hvor vi bestræber os på at give toplederne ny viden om ledelse og virksomhedsstrategi, samt fortrolige sparringspartnere.
Leadership Esbjerg består af mange forskellige typer virksomheder, fra forskellige brancher, fordi vi tror på at vores medlemmer opnår stor læring ved at møde mennesker med andre synspunkter og udgangspunkter.
Det er vores vision at være det ypperste faglige netværk for topledere i Esbjerg komune med vægt på faglig udfordring og inspiration omkring ledelse.
Der er 8-10 årlige aktiviteter i Leadership Esbjerg. Prisen for et medlemsskab er 13.500 kr.
Leadership Esbjerg
Læs mere om topledernetværket, Leadership Esbjerg. Om betingelser for medlemskab, priser og listen over medlemmer i netværket.
Leadership Esbjerg